Familien Sinti i Kitzingen-distriktet: Diskrimination på campingpladsen!
En Sinti-familie i Kitzingen følte sig diskrimineret efter at være blevet afvist fra campingpladser. Hændelsen kaster lys over antisigøjner.

Familien Sinti i Kitzingen-distriktet: Diskrimination på campingpladsen!
I en bekymrende hændelse blev en Sinti-familie fra Bochum for nylig afvist fra to campingpladser i Kitzingen-området. På trods af telefonregistrering blev familien nægtet adgang, hvilket de ser som diskriminerende og uretfærdigt. Pladsledelsen begrundede afslaget med ordene: "Vi accepterer ikke Sinti. Et brændt barn er bange for ild" - en sætning, der endnu en gang viser de vedvarende fordomme mod denne etniske gruppe. Familien, der består af seks voksne, inklusive forældre, søskende og deres partnere, føler sig ikke kun udelukket af denne handling, men også fængslet af deres klan, hvilket de finder ydmygende. Denne afvisning er ikke et isoleret tilfælde, men afspejler den virkelighed, som mange sinti og romaer i Tyskland står over for, som Mainpost rapporterer3860-1818.
Diskrimination mod Sinti og romaer har fået alarmerende dimensioner i de senere år. I 2024 registrerede Antigypsyism Reporting Center 1.678 tilfælde af diskrimination og vold mod denne minoritet, en betydelig stigning sammenlignet med 1.233 hændelser året før. Denne udvikling viser, at antisigøjnerholdninger ikke kun eksisterer i samfundet, men også er ved at blive forankret. Dette problem, som er præget af stereotype udsagn, voldshandlinger og institutionel racisme, opfattes som hverdagsliv, som Tagesschau fremhæver.
Virkeligheden for Sinti og Roma
Der bor omkring 70.000 sinti og romaer i Tyskland, som er anerkendt som en national minoritet. Denne etniske gruppe er karakteriseret ved sin egen kultur og historie og bringer en række sprog og traditioner med sig. Sinti er en undergruppe af romaerne, som har boet i det tysktalende område siden det 15. århundrede. Antisigøjner, eller racisme mod sinti og romaer, udtrykkes ikke kun af enkeltpersoner, men kan også ofte findes i den politiske diskurs. Den administrerende direktør for MIA, Guillermo Ruiz, kritiserer anti-sigøjnerretorik, især fra repræsentanter for AfD, og opfordrer til, at der etableres rapporteringscentre i alle føderale stater for bedre at kunne registrere og bekæmpe hændelser. Dette krav støttes af mange støtteorganisationer såsom Central Council of German Sinti and Roma, som kæmper for rettighederne og anerkendelsen af dette mindretal, som Mediendienst Integration opsummerer.
Det, der er særligt alarmerende, er, at langt de fleste berørte sinti og romaer siger, at de bliver konfronteret med diskrimination i hverdagen. En undersøgelse viste, at 45 % af de adspurgte har problemer med sinti og romaer i deres område, mens 49 % mener, at denne gruppe er udsat for kriminalitet. Disse holdninger bidrager til at udelukke mange sinti og romaer fra det sociale liv - en udfordring, der ikke kun påvirker de berørte, men også vores samfund som helhed. De er ofte dårligere stillet i skolerne (f.eks. gennem ulige behandling i skoleanbefalinger), hvilket kan have en varig indflydelse på hele deres uddannelsesforløb.
Begivenhederne i Kitzingen-distriktet er mere end blot enkeltstående tilfælde; de illustrerer et problem, der berører samfundet som helhed, og som det haster med at løse. En åben diskussion og at tage stilling mod diskrimination er nødvendig, så den berørte familie og mange andre ikke skal føle, at de bliver straffet for deres oprindelse. Kun ved at handle sammen kan vi sikre, at Sinti og romaer ikke længere opfattes som "den anden", men kan leve som ligeværdige dele af samfundet.