Klimakrise og konsekvenser af krig: Roth kæmper for humanitære standarder i Genève

Klimakrise og konsekvenser af krig: Roth kæmper for humanitære standarder i Genève

På et tidspunkt, hvor verden står over for adskillige kriser, understregede Claudia Roth, Forbundsdagsmedlem af Alliance 90/De Grønne, det presserende behov for at beskytte humanitære normer og forsvare international humanitær lov under den 151. forsamling af Den Inter-Parlamentariske Union (IPU) i Genève. Dette møde, som fandt sted fra den 18. til den 23. oktober 2025, bragte vigtige emner som beskyttelse af civile og virkningerne af sult og klimaændringer på dagsordenen. Roth gør det klart, at disse problemstillinger ikke blot er abstrakte begreber, men konkrete udfordringer, der vedrører os alle. Højt Forbundsdagen I den nuværende globale situation ses parlamenternes samarbejde som afgørende for at omsætte internationale forpligtelser til national ret.

IPU har sat sig til opgave at fungere som bro mellem mennesker og politik. Roth understreger vigtigheden af, at verdens parlamentarikere går sammen for at finde effektive løsninger. I Genève diskuterede delegerede også udformning af love og budgetter, der sikrer sikker humanitær bistand. Klimakrisen blev anerkendt som en central bekymring, især for de berørte regioner, såsom Stillehavsøstaterne eller Afrika. Disse diskurser er så meget desto mere relevante, når man tænker på, at der er planlagt en separat konference til klimakonferencen i Belém.

Beskyttelse i henhold til international humanitær lov

International humanitær ret, såvel som Wikipedia beskriver, omfatter grundlæggende regler, der sikrer beskyttelse af mennesker, bygninger og miljø under væbnede konflikter. Der er klare regler for beskyttelse af civile og forbud mod brug af våben, der forårsager unødvendig skade. Disse normer har til formål at reducere lidelser i krige og beskytte dem, der ikke eller ikke længere deltager i fjendtligheder. En historisk gennemgang viser: Rødderne til moderne international humanitær ret går tilbage til grundlæggelsen af ​​Røde Kors i 1863, efterfulgt af den første Genève Røde Kors-konvention i 1864.

Vigtige principper i international humanitær ret omfatter blandt andet, at kombattanter må angribe militære mål, mens ikke-kombattanter nyder særlig beskyttelse. Brug af unødvendige våben er strengt forbudt. Disse retningslinjer er med til at minimere risikoen for unødvendig lidelse og sætter klare grænser for militære aktioner.

Aktuelle udfordringer og fremskridt

Roths delegation var også opmærksom på voksende bekymringer om regelbrud i forskellige konflikter. Ansøgningen om tvangsadoption af ukrainske børn af Rusland samt det hastende på området for cyberkriminalitet fik særlig opmærksomhed. Det er bemærkelsesværdigt, at 40 % af de fremmødte delegerede var kvinder, der brænder for ligestilling. I denne sammenhæng opfattes Tyskland som en pålidelig partner i det internationale samfund med en klar opfordring til konkret handling.

Derudover spiller perspektiverne fra andre regioner i verden en vigtig rolle i politisk handling, for eksempel når det kommer til udvikling af modstandskraft i Afrika eller klimabeskyttelse på Stillehavsøerne. Arbejdet i Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) anses især for væsentligt på dette område. ICRC er et fremragende eksempel på implementering af humanitære principper og er forpligtet til at imødegå disse globale udfordringer.

Sammenfattende tjente IPU's 151. forsamling i Genève ikke kun som en platform for udveksling af ideer, men også som en pejlemærke for fremtiden. Behovet for at genetablere og beskytte humanitære normer på verdensplan er mere presserende end nogensinde, og delegerede tog det næste skridt i denne retning.