Psykiatriske love under beskydning: Er Bayern nødt til at handle hårdere?

Psykiatriske love under beskydning: Er Bayern nødt til at handle hårdere?

I den aktuelle debat om indkvartering af psykisk syge kriminelle i Bayern er fokus primært på de seneste voldsomme hændelser, som nåede fatale proportioner. En psykiater fra Würzburg, Dominikus Bönsch, udtrykker som lægelig direktør for Center for Mental Sundhed og leder af Lohr Distriktshospitalet sine bekymringer over den nuværende juridiske situation. Det, der er særligt bekymrende er, at gerningsmændene til knivangrebene i Würzburg og Aschaffenburg ikke permanent kunne indkvarteres på psykiatriske hospitaler på grund af de eksisterende juridiske rammer, som Borkener Zeitung rapporterer.

Den første hændelse, der skete den 25. juni 2021, kunne ikke have været mere alvorlig: En psykisk syg somalier angreb tilfældigt forbipasserende i Würzburg og forårsagede tre dødsfald og ni sårede. Han var forpligtet til psykiatrisk behandling på ubestemt tid i juli 2022. Den anden hændelse fandt sted den 22. januar 2025 i Aschaffenburg, hvor en afghaner dræbte en to-årig dreng og en 41-årig mand med en kniv og sårede tre andre mennesker alvorligt. Baggrunden er kompleks, da gerningsmanden flere gange blev behandlet på psykiatrisk hospital før overfaldene og tilsyneladende også brugte stoffer. En sikkerhedsforanstaltning mod ham begynder den 16. oktober ved den regionale domstol i Aschaffenburg.

Juridiske huller og nødvendige ændringer

Dominikus Bönschs vurdering er ikke til at tage fejl af: Han kritiserer den bayerske lov om mental sundhed (PsychKHG) og kalder reglerne for videre behandling af patienter problematiske. Hindringen for indkvartering er ret lav, mens kravene til tvangsbehandling er betydeligt højere. Premierminister Markus Söder annoncerede konsekvenser efter hændelserne ved at erklære, at han ønskede at "hærde" PsychKHG. Der mangler dog stadig konkrete skridt hen imod implementering. Dette rapporteres også af n-tv.

I lyset af problemerne opfordrede den bayerske indenrigsminister Joachim Herrmann til en revision af udskrivningskriterierne fra psykiatriske hospitaler. Denne situation er alarmerende, da omkring 20.000 mennesker hvert år indlægges i psykiatrisk behandling, hvor omkring 8.000 anses for at være til fare for andre. Den sidste påståede angriber havde en juridisk værge og fik medicin for sin psykiske sygdom. Tanken om at udvise udenlandske kriminelle direkte fra psykiatriske hospitaler diskuteres også.

Offentlige reaktioner og udsigter

Hændelserne i Würzburg og Aschaffenburg har genoplivet den offentlige diskussion om sikkerheden og de juridiske rammer for at indkvartere psykisk syge mennesker. Presset på de politiske beslutningstagere er stigende for at finde løsninger, der både tilgodeser samfundets interesser og de berørtes behov. På et tidspunkt, hvor intet mindre end sikkerhed og love er på spil, har de ansvarlige nu pligt til at udvikle bæredygtige regler. Debatten om reformen af ​​PsychKHG vil helt sikkert tage noget tid og bør også følges nøje i Köln.