Fortidens spøgelser: Leder efter spor på djævleøen Langlütjen

Fortidens spøgelser: Leder efter spor på djævleøen Langlütjen

I skyggen af ​​Nordsøen, omkring to kilometer fra Bremerhavens kyst, ligger de to vadeøer Langlütjen I og II. Disse menneskeskabte øer, der tilsammen måler 33.000 kvadratmeter, har en historie, der går mere end 150 år tilbage og er præget af militær brug og mørke kapitler fra fortiden. T Online fortæller, at Langlütjen oprindeligt var tænkt som et forsvarsværk under de tysk-danske krige mellem 1848 og 1864.

Anlægsarbejdet på Langlütjen I begyndte i 1869, og 300 arbejdere transporterede materialet over en 1,6 kilometer lang dæmningsvej, der kun var farbar ved lavvande. I sidste ende blev kystfortet færdiggjort og udstyret med kanoner i 1871, selvom det aldrig blev brugt under dets brug. Langlütjen II fulgte mellem 1872 og 1876 og modtog først sin bevæbning i 1914. Begge øer er nu en del af Niedersachsen Vadehavets nationalpark og er under strenge beskyttelsesbetingelser.

Øernes mørke historie

Langlütjen II's mørke historie overskygges af rapporter om, at den blev brugt som Gestapo-tortursted. Mellem 1933 og 1934 blev øen en "beskyttende fangelejr" for politiske fanger, og det anslås, at omkring 100 mennesker blev tortureret og myrdet. Skrigene fra de lidende kunne høres hele vejen til kysten, hvilket gav øen de frygtede navne "Djævleøen" og "Koncentrationslejr under havet". Disse smertefulde minder om nazitiden er en del af en større fortælling, der skitserer flådens og militærets historie i Tyskland selv i det 19. århundrede. Sådan Marine Museum forklaret, 1848, året for den første tyske revolution, var også begyndelsen på den organiserede flådehistorie.

Marinaen i Imperiet oplevede en hurtig flådebevæbning, som i sidste ende førte til Tysklands isolation på den internationale politiske scene. Disse militære forhåbninger afspejles i øernes faciliteter, som var en del af et større forsvarssystem for at beskytte Bremens havne.

Øernes skæbne

Efter Første Verdenskrig blev kanonerne skilt ad eller sprængt i luften, og ruinerne er stadig synlige vidner til denne begivenhedsrige historie i dag. Langlütjen II fortsatte med at blive brugt til militære formål indtil Anden Verdenskrig, før faciliteterne til sidst blev urentable og forblev i dårlig strukturel stand. Det er forbudt at komme ind på øerne i dag, selvom guidede ture er mulige.

Interessant nok blev øerne sat til salg i 2005 og fandt en ny ejer, en forretningskvinde fra Oldenburg, i 2006. Men deres plan om at bruge Langlütjen til lav-impact turisme skaber spændinger med nationalparkens beskyttelsesbestemmelser. Ifølge de fremherskende rapporter har der allerede i 2015 været problemer med grupper af besøgende, der forstyrrer nationalparkens stillezone, mens resterne af flådefortene smuldrer i baggrunden.

Sammenfattende er historien om øerne Langlütjen ikke kun en del af flådehistorien, men også et mindesmærke over fortidens rædsler, som skal bevares.