Feministisk boligpolitik: Hvordan kvinder skal kæmpe på boligmarkedet

Feministisk boligpolitik: Hvordan kvinder skal kæmpe på boligmarkedet

I de senere år er emnet "feministisk boligpolitik" i stigende grad kommet frem i offentligheden. Især kvinder skal kæmpe med enorme udfordringer på boligmarkedet. For mange kvinder* er adgang til trygge boliger til en overkommelig pris ikke kun et socialt problem, men ofte også et eksistentielt spørgsmål. Ifølge et interview med Tabea Latocha på mdr.de er mænd ofte ejere af fast ejendom og er ofte alene ansvarlige for at finansiere boligarealet. I modsætning hertil er kvinder* betydeligt mere tilbøjelige til at blive ramt af vold i hjemmet, hvilket fastholder dem i voldelige forhold og gør det sværere at forlade sådanne situationer.

Spørgsmålet, der opstår her, er: Hvordan kan vi forbedre realiteterne i kvinders liv på boligmarkedet? Et vigtigt aspekt er manglen på kvindekrisecentre og det faktum, at økonomiske problemer i høj grad påvirker adgangen til boliger for mange kvinder. Feministisk boligpolitik har til formål at bekæmpe sociale uligheder forårsaget af køn, indkomst og andre faktorer. Dette perspektiv ses i stigende grad som nødvendigt for at løse boligspørgsmål og udvikle løsninger, der virkelig gavner alle.

Sociale udfordringer i boligforhold

Situationen på boligmarkedet er præget af sociale og rumlige uligheder, som forværres yderligere af faktorer som køn og oprindelse. Som Rosa Luxemburg Foundation forklarer, er kvinder* særligt hårdt ramt af udstødelse og diskrimination. Denne Chelsea-krise bliver forværret af Covid-19-pandemien og den tilhørende inflation. Under krisen mistede omkring 30.000 mennesker i Tyskland deres hjem med magt - det er 81 mennesker om dagen. Kvinder og migranter i den lavere indkomstgruppe er ofte særligt ramt.

Ligesom Tabea Latocha og Dr. Som Sarah Klosterkamp understreger, har kvinder i gennemsnit en lavere indkomst og skal ofte bruge en højere andel af deres løn på bolig. Det betyder, at mange kvinder ender i usikre levevilkår eller endda risikerer at blive hjemløse. Manglen på sociale boliger gør situationen endnu mere prekær.

Feministiske tilgange til løsning af boligkrisen

I de senere år har feministiske tilgange til boligpolitik fået betydning. Disse tilgange er ikke homogene, men rummer tværtimod forskellige perspektiver på boligspørgsmålet. Feministisk boligpolitik bør anerkende og fremme mangfoldigheden i folks realiteter, hvilket betyder, at den ikke udelukker nogen. Fokus er på adgang til boliger gennem andelsforeninger, solidaritetsmodeller og udbygning af almene boliger. Fællesskabsorienterede boligkoncepter og integration af fælles rum i nye boligprojekter er væsentlige byggesten i denne politik.

Katalin Gennburg, byudviklingsordfører for Venstrepartiet, påpegede i Repræsentanternes Hus, at det var på tide at stille spørgsmålstegn ved patriarkatet og indrette byen på en sådan måde, at den er værd at bo i for alle. Et vigtigt mål er at give alle mennesker ret til en passende, sikker og økonomisk overkommelig bolig. Dette omfatter også tiltag som udvidelse af boligprojekter for kvindelige og queer-personer.

De feministiske boligkoncepter, vi diskuterer i dag, går tilbage til århundredeskiftet. Disse historiske rødder viser, at boligspørgsmålet er tæt forbundet med magtforholdene i samfundet. Dette skal ændres for at skabe mere retfærdige levevilkår. Et godt eksempel på succesfuld feministisk boligpolitik er boligprojekter, der er designet af lejere til lejere og tilbyder perspektiv til kvinder, der lever i stressede situationer.

Samlet set er det stadig at håbe, at feministiske tilgange i boligpolitikken bliver hørt bredere og kan føre til en grundlæggende forbedring af boligforholdene for kvinder. Vejen er lang, men behovet for forandring er klart. For at imødekomme udfordringerne på boligmarkedet har vi brug for mere solidaritet og et klart fokus på de berørtes behov.