Suche
Mein Konto
AI i hverdagen: Farer, muligheder og tab af menneskelig nærhed!
Find ud af, hvordan AI påvirker arbejdsverdenen i Groß-Gerau: udfordringer, muligheder og vigtigheden af følelsesmæssig intelligens.
AI i hverdagen: Farer, muligheder og tab af menneskelig nærhed!
Flere og flere virksomheder bruger kunstig intelligens (AI) til at optimere deres processer og bedre servicere kunderne. Der er dog talrige udfordringer, som ikke kun vedrører tekniske, men også følelsesmæssige og etiske aspekter. En aktuel undersøgelse viser, at virksomheder i Rüsselsheim bør forholde sig kritiske til teknologien. Ekko online rapporterer, at mange virksomheder skal afveje, hvor nyttig brugen af kunstig intelligens faktisk er.
En af de største bekymringer er spørgsmålet om empati og følelser. Ikke alene kan automatiske stemmer i telefonkøer frustrere kunder, de sikrer også, at mange mennesker klart foretrækker at kommunikere med andre mennesker. Frygten for, at kunstig intelligens kan erstatte menneskelig interaktion, vokser i branchen. Hvem kunne bebrejde virksomheder for at spekulere på, om potentielle kunder kunne blive slået fra af AI?
Følelsesmæssig AI er i fremmarch
Men begrænsningerne ved AI er ikke kun en hindring, men også en mulighed. PWC fremhæver, at følelsesmæssig kunstig intelligens bliver stadig vigtigere i virksomhedskommunikation. Denne teknologi kan genkende og reagere på menneskelige følelser, hvilket kan forbedre samspillet mellem virksomheder og kunder. Digitale ledsagere får mere og mere opmærksomhed ved at gøre det muligt at skabe digitale replikaer af fiktive eller afdøde mennesker.
Brugen af kunstig intelligens i psykiatrien, for eksempel gennem 24/7 chatbots, bliver stadig mere almindelig. AI-værktøjer understøtter også kundeservicemedarbejdere ved at analysere den følelsesmæssige tone under opkald. Virksomheder indser, at følelsesmæssig AI ikke kun kan forbedre ekstern kommunikation, men også styrke interne processer ved at analysere følelsesmæssig feedback.
Arbejde og AI – Et dobbelt sværd
Effekterne af AI på arbejdsmarkedet er nu blevet grundigt undersøgt. Som Federal Agency for Civic Education rapporter, ses AI som en drivkraft for forandring i arbejdsverdenen. Automatisering og netværk fører til væsentlige ændringer i jobprofiler og arbejdsformer. Mens nogle reagerer med frygt for jobtab, ser andre håb om nye aktivitetsområder og samarbejdsformer.
En undersøgelse viser, at i 2019 brugte kun 6% af virksomhederne i Tyskland AI. Der er potentiale for brugen af kunstig intelligens, især inden for databehandling, kundeservice og personalestyring. Det skal dog bemærkes, at 43 % af AI-relaterede ledige stillinger forblev ubesatte, hvilket understreger usikkerheden i virksomhederne. Fremtidig udvikling på dette område kan få konsekvenser, der rækker ud over arbejdsverdenen.
Så hvordan vil brugen af kunstig intelligens udvikle sig yderligere? For at afklare disse spørgsmål er en vidtrækkende regulering, der går ud over nationale grænser, nødvendig. EU-parlamentet har vedtaget en AI-lov, der definerer forskellige risikoniveauer for AI for at sikre både innovation og sikkerhed.
Sammenfattende indebærer adgang til AI både risiko og muligheder. Virksomheder bør se kritisk på deres investeringer, og hvordan de bruger teknologi. Menneskelig interaktion forbliver afgørende, selv når teknologien udvikler sig.