Følelser i demokratiet: Hvordan deler de vores samfund!

Følelser i demokratiet: Hvordan deler de vores samfund!

Den 2. november 2025 fandt det spændende forum for Hersfeld-Rotenburg Future Academy sted i forsamlingshuset i Klinik am Hainberg. Temaet for denne begivenhed, med titlen "Defensivt demokrati", var intet mindre end indflydelsen fra medieuddannelse og sociale institutioner på polariseringen i vores samfund. Emeritus professor prof. dr. Ernst-Dieter Lantermann fra Kassel ledede diskussionen med sit foredrag "Fornuftens kapitulation i et overvældet samfund - når tænkning og handling kommer under ledelse af ekstreme følelser".

Over 80 gæster, herunder studerende og engagerede borgere, var på forhånd samlet omkring emnerne bevarelse af tillid og fornuft i en stadig mere følelsesladet verden. Lantermann belyste ikke kun, hvordan man håndterer usikkerhed, men også udfordringerne ved at søge efter identitet i nutidens ofte overvældende levevilkår. Særlig interessant var hans henvisning til forskellen mellem "kold" og "varm" tænkning og de sociale mediers rolle i denne. Disse platforme vækker ifølge Lantermann ekstreme følelser og bringer rationaliteten i fare gennem opfattede sandheder, som Hersfelder Zeitung rapporterer.

Elevdeltagelse og følelsesmæssige problemer

Deltagere fra Democracy AG på Obersberg-modelskolen, såsom Zoé Fischer og Lucy Landefeld, bidrog også til arrangementet ved at tage fat på følelsesladede emner fra skolesammenhæng. Joachim Lindner og Andrea Budde understregede vigtigheden af ​​gruppeterapi, mens Karsten Vollmar, skoleleder, tog fat på de vanskeligheder, de unge har ved at skelne mellem sandhed og virkelighed. Publikum blev suppleret af refleksioner fra Aaron Wild, en dedikeret studerende, som fremhævede den følelsesladede argumentation i politiske diskussioner.

Lantermanns udfordring til de fremmødte var klar: emotionaliseringen af ​​demokratiet og den politiske diskurs skal anerkendes og ledes i positive retninger. Dette kunne ske gennem den aktive rolle af sociale institutioner, der kan tilfredsstille borgernes følelsesmæssige behov, ikke kun i krisetider, men også i den daglige medborgeruddannelse.

Sociale medier og dets dobbeltrolle

I forbindelse med medieundervisning kan de sociale mediers indflydelse ikke ignoreres, især når man betragter udviklingen i de sidste par årtier. Sociale medier er blevet populære siden årtusindskiftet, og giver brugerne mulighed for at skabe og dele indhold og netværk. Der er dog et spændingsområde: Mens sociale medier kan fremme politisk mobilisering, advarer kritikere om en fragmentering af samfundet. Ifølge en artikel fra Federal Agency for Civic Education er der store forskelle i brugen af ​​disse platforme. Blandt 14 til 29-årige bruger 88 % sociale medier ugentligt – en klar indikation af deres centrale rolle i politisk opfattelse, især blandt førstegangsvælgere i den føderale valgkamp i 2021.

Ikke desto mindre er spørgsmålet tilbage om, hvordan kulturelle og sociale områder kan samles. Udfordringen ligger i at fremme mediekendskab og regulere og overvåge politisk indhold på sociale medier. Større uddannelse og ansvarlighed kunne hjælpe borgerne med at danne sig politiske meninger. En vigtig indsigt fra Lantermanns bemærkninger er ikke at dæmonisere den følelsesmæssige diskurs i demokratiet, men derimod aktivt at forme den.

Samlet set viser forummet, at der er et presserende behov for at tage fat på ekstreme følelser og deres indflydelse på demokratiet. Aktiv deltagelse af alle generationer er afgørende for at fastholde fornuften i den politiske diskussion.