Budgetudkast 2026: Main-Taunus-distriktet under økonomisk pres!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Distriktsadministrator Cyriax præsenterer budgetudkastet for 2026 for Main-Taunus-distriktet: økonomiske udfordringer og stigende udgifter.

Landrat Cyriax präsentiert Haushaltsentwurf 2026 für den Main-Taunus-Kreis: Finanzielle Herausforderungen und steigende Ausgaben.
Distriktsadministrator Cyriax præsenterer budgetudkastet for 2026 for Main-Taunus-distriktet: økonomiske udfordringer og stigende udgifter.

Budgetudkast 2026: Main-Taunus-distriktet under økonomisk pres!

Den 6. november 2025 præsenterede distriktsadministrator Michael Cyriax budgetforslaget for 2026 for distriktsrådet, som står over for en betydelig økonomisk udfordring. "Vi kan kun balancere budgettet med indsats," gjorde Cyriax klart. Hovedårsagen til presset på finanserne er den kraftige stigning i de obligatoriske udgifter, som ikke kun belaster Main-Taunus-distriktet, men også afspejler situationen i mange kommuner over hele Tyskland. Ifølge Cyriax kan budgetforslaget dog godkendes, selv om forbunds- og delstatsregeringerne har lovet bistand, hvilket han er skeptisk over for i forhold til dens effektivitet mod strukturel underfinansiering.

Prognosedataene viser et bekymrende billede: Det kommunale underskud kan vokse til over 35 milliarder euro i de kommende år. Der forventes et budgetunderskud på 14,4 millioner euro for 2026, hvilket betyder en stigning på omkring 10 millioner euro i forhold til året før. Den nye nettogæld anslås til 30,5 millioner euro, og for at stabilisere den økonomiske situation dykker distriktet ned i reserver, reducerer udgifterne og øger gebyrerne.

Stigende sociale udgifter

Udfordringerne i den sociale sektor er særligt alvorlige. Overførselsbetalinger forventes at stige til omkring 120 millioner euro i 2026, næsten en fordobling siden 2020. Størstedelen – omkring 80 procent af indkomsten – går til sociale udgifter. Mens udgifterne til socialhjælp kun stiger lidt, falder udgifterne til asyl en smule, hvilket ikke aflaster kassen. Den yderst nødvendige ungdomsvelfærd og integrationshjælp bliver også dyrere i det kommende år.

Et andet aspekt, der har indflydelse på fremtidens økonomi, er de seneste fem års investeringer i skolebyggeri, som beløber sig til omkring en kvart milliard euro. Det svarer til omkring 8.000 euro per elev. Mens distriktsafgiften holder sig stabil på 36,25 procent, skal skoleafgiften øges med 1,4 procentpoint til 19,07 procent, hvilket kan øge byrden for borgerne yderligere.

Kommunernes samlede situation

Ubalancen i mange kommuner i Tyskland er ikke ny. Kansler Friedrich Merz talte om de presserende økonomiske problemer på CDU's statspartikonference i Nordrhein-Westfalen. I 2024 blev det højeste underskud siden genforeningen registreret på 24,8 milliarder euro. Kommunernes samlede udgifter var på over 400 milliarder euro, mens indtægterne kun var omkring 376 milliarder euro. Forventede underskud tyder på, at den kommunale gæld kan stige til 30 milliarder euro i 2025, hvilket forværrer den prekære situation.

Afhængigheden af ​​tildelinger fra de føderale og delstatslige regeringer, som udgjorde 41 procent af de kommunale indtægter i 2024, øger presset på mange kommuner. Mens omkostningerne i den sociale sektor fortsætter med at stige, må byer og kommuner påtage sig nye opgaver, uden at der ydes den nødvendige økonomiske støtte. I denne sammenhæng udviklede Burkhard Jung, Leipzigs borgmester, også et autentisk syn på situationen, som blev opfattet som "dramatisk".

Budgetforslaget, som skal behandles i udvalgene i de kommende uger, skal efter planen godkendes af kredsbestyrelsen den 15. december. Udsigterne for kommunerne er fortsat spændte, og det er stadig uvist, om den føderale regerings bebudede reformer, som dem, der vedrører den gamle gældssaneringslov, vil have positive effekter i den nærmeste fremtid.