Ny stemmelov i Hessen: D’Hondt-retssagen vækker begejstring!

Ny stemmelov i Hessen: D’Hondt-retssagen vækker begejstring!

Forberedelserne til det hessiske kommunalvalg den 15. marts 2026 er i fuld gang, og der er meget at diskutere. Den nye pladsfordelingsprocedure, d'Hondt-proceduren, bliver grundlaget for tildelingen af ​​mandater i kommunerne og distriktsrådene i stedet for det hidtil anvendte Hare/Niemeyer-system. Denne beslutning, som blev truffet i delstatsparlamentet i Wiesbaden den 27. marts 2025, har allerede skabt heftige debatter. Mens den sort-røde koalition af CDU og SPD stemte for reformen, afviste oppositionsfraktionerne, herunder De Grønne, AfD og FDP, på det kraftigste ændringsforslaget.

Skiftet til d'Hondt-metoden, som har været flittigt brugt i tysk valglov siden 1945, rejser en række spørgsmål. Denne divisormetode deler partiernes stemmer med et fortløbende antal (1, 2, 3, ...) og fordeler pladserne efter det højeste antal opnåede. Kritikere er enige om, at denne valgmetode har en tendens til at favorisere større partier. Marburg-forfatningsadvokaten Hans-Detlef Horn husker, at proceduren nogle gange kan føre til skævvridninger og bringe valgligheden i fare. Han efterlyser derfor en omfattende revision af de eksisterende valglovsbestemmelser.

Valglov i overgang

Skiftet fra Hare/Niemeyer-metoden, som har været brugt i Hessen siden 1981 og bygger på en anden regnemetode, til d'Hondt-systemet har skabt stor debat i den politisk interesserede offentlighed. Under Hare-Niemeyer-metoden blev stemmer ganget og derefter divideret med antallet af mandater, hvilket før i tiden gav mulighed for en mere forholdsmæssig repræsentation. D'Hondt-systemet kan nu føre til, at kun 11 grupper er repræsenteret i Frankfurter Römer i stedet for 16, som indenrigsminister Roman Poseck (CDU) rapporterer. Det kan mindske fragmenteringen af ​​parlamenter, understreger Poseck. Men mange stemmer advarer om, at det yderligere kan mindske mindre partiers indflydelse, hvilket opfattes som en trussel mod demokratiet.

Den føderale forfatningsdomstol påpeger også, at bestemmelser om stemmeret ikke for evigt er harmløse. Reaktionerne på reformen er derfor delte: På den ene side er der regeringen, som ønsker at forbedre funktionaliteten i den lokale repræsentation; på den anden side er der kritikere, der frygter, at mindre partier bliver ringere stillet og overvejer sagsanlæg. FDP har allerede anlagt sag mod reformen. Din frygt er ikke ubegrundet. Der har tidligere været eksempler på, at partier opnåede dårligere resultater end deres andel af stemmerne på grund af brugen af ​​d'Hondt-proceduren.

Udsigten til kommunalvalget

Den 15. marts 2026 bliver det klart, om de risici, der er forbundet med d'Hondt-proceduren, rent faktisk vil materialisere sig. Forskere og valglovseksperter følger med spænding udviklingen, fordi afgørelsen fra den hessiske statsdomstol, som vil være afgørende for den endelige implementering af reformen, betragtes som en matematisk udfordring. I sidste ende er det vigtigt at bevare balancen mellem større og mindre partier og samtidig fremme parlamenternes funktion.

Samlet set mangler det at se, hvordan de politiske strukturer udvikler sig efter reformen, og om vælgerne rent faktisk vil finde en klar og pålidelig repræsentation af deres interesser ved stemmeurnerne. De kommende måneder lover en masse spænding og kan blive afgørende for det politiske landskab i Hessen.