Ny stemmeret i Hesse: D’Hondt Procedure forårsager spænding!

Ny stemmeret i Hesse: D’Hondt Procedure forårsager spænding!

Forberedelsen til det hessiske lokale valg den 15. marts 2026 er i fuld gang, og der er meget at diskutere. Den nye siddeproces, D’Hondt -proceduren, vil være grundlaget for tildeling af mandater i samfundene og distriktsdage i stedet for Hare/Niemeyer -systemet, der hidtil bruges. Denne beslutning, der blev truffet i det statlige parlament i Wiesbaden den 27. marts 2025, har allerede forårsaget opvarmede debatter. Mens den sorte og røde koalition af CDU og SPD stemte for reformen, afviste oppositionsfraktionerne, herunder De Grønne, AFD og FDP, ændringsforslaget til loven.

Overgangen til D’Hondt -proceduren, der er blevet brugt i tyske stemmerettigheder siden 1945, rejser en række spørgsmål. Denne divisorprocedure deler parternes stemmer med en løbende optælling (1, 2, 3, ...) og giver sæderne i henhold til det højeste antal opnåede. Kritikere er enige om, at denne valgmetodologi har en tendens til at favorisere større partier. Marburg-forfatningsadvokaten Hans-Detlef Horn husker, at proceduren undertiden kan føre til forvrængninger og bringe afgrænsningen af ​​afstemningen. Derfor opfordrer han til en omfattende gennemgang af de eksisterende valglovsbestemmelser.

Værdi ret i forandring

Overgangen fra Hare/Niemeyer -proceduren, der er blevet brugt i Hesse siden 1981 og er baseret på en anden beregningsmetode, mod D’Hondt -systemet, har forårsaget store diskussioner i den politisk interesserede offentlighed. Stemmerne blev multipliceret under Hare-Niemeyer-proceduren og derefter divideret med antallet af sæder, hvilket gjorde en mere proportional repræsentation i fortiden. D’Hondt -systemet kunne nu føre til det faktum, at kun 11 grupper er repræsenteret i Frankfurts Römer i stedet for 16, som indenrigsminister Roman Poseck (CDU) rapporterer. Dette kan reducere fragmenteringen af ​​parlamenterne, understreger Poseck. Imidlertid advarer adskillige stemmer om, at dette kan reducere indflydelsen fra mindre partier, som opfattes som en fare for demokratiet.

Den føderale forfatningsdomstol påpeger også, at stemmerettighedsbestemmelser ikke er evigt ufarlige. Reaktionerne på reformen er derfor opdelt: På den ene side er regeringen, der ønsker at forbedre funktionaliteten af ​​kommunal repræsentation; På den anden side overvejer kritikerne, der frygter ulempen ved mindre parter og overvejer retssager. FDP har allerede anlagt en retssag mod reformen. Din frygt er ikke ubegrundet. Tidligere har der allerede været eksempler på, hvor parter opnåede dårligere resultater på grund af anvendelsen af ​​D’Hondt -proceduren, end det svarede til deres afstemning.

Udsigterne for lokalvalget

Den 15. marts 2026 vil det blive klart, om de risici, der er forbundet med D'Hondt -proceduren, faktisk vil blive realiseret. Forskere og valgloveksperter ser udviklingen med spænding, fordi afgørelsen fra Hessian State Court, som vil være kritisk for den endelige gennemførelse af reformen, betragtes som en matematisk udfordring. I sidste ende er det vigtigt at opretholde balancen mellem større og mindre partier, mens det samtidig fremmer parlamenternes funktion.

Generelt er det tilbage at se, hvordan de politiske strukturer udvikler sig i henhold til reformen, og om vælgerne: inde i urne vil faktisk finde en klar, pålidelig repræsentation af deres interesser. De kommende måneder lover en masse spænding og kunne være afgørende for det politiske landskab i Hesse.