Harme over topembedsmænd: 780.000 euro og borgernes ramaskrig!
Beretning om tjenestemænds efterløn den 11. august 2025: Kritik, journalistisk ansvar og behov for reform.

Harme over topembedsmænd: 780.000 euro og borgernes ramaskrig!
I en nylig artikel kritiserede en læser skarpt rapporteringen om toptjenestemænds pensionslønninger. Beløb på op til 780.000 euro blev specifikt rapporteret, hvilket ikke kun vakte opsigt, men også rejste spørgsmålet om social retfærdighed. Læseren ser rapporteringen som en mulig grobund for social misundelse, som opstår som følge af den ulige præsentation af indkomst og pension. Hun opfordrer til en retfærdig pensionspolitik og advarer om, at sådanne journalistiske tilgange kan bringe demokratiet i fare ved at skabe en polariserende atmosfære. Derudover kræves en konstruktiv og fredelig form for rapportering, der ikke kun præsenterer ensidige perspektiver for publikum, men også tager højde for alle relevante aspekter. NWZ Online rapporterer at det er journalistikkens ansvar at undgå en sådan polarisering.
Diskussionen om tjenestemandsløn er blusset op igen og igen i de senere år, især fordi mange tyskere finder, at deres egne pensioner er utilstrækkelige. Ifølge en nylig artikel vedr FR Pensionerede tjenestemænd får generelt højere løn end normale pensionister. Det skyldes, at pensionssystemet for tjenestemænd og lønmodtagere er fundamentalt anderledes. Tjenestemænd, der for eksempel arbejder som advokater, professionelle soldater eller præster, har privilegiet af at modtage pension baseret på deres indkomst og anciennitet. Ansvaret for de offentligt ansattes pensionsydelser ligger hos staten og bygger på underholdsbidragsprincippet - et lovgrundlag, der er forankret i grundloven.
Hvordan fungerer offentlig tjenesteydelse?
Tjenestemænd forsørges via et bifunktionelt system, hvor både standardsikkerhed og yderligere fordele er garanteret. Et væsentligt aspekt her er, at pensioner beregnes fra de sidste to års tjeneste før pensionering. Højere pensionssatser på op til 71,75 procent efter 40 års anciennitet er mulige. I gennemsnit ligger den opnåede pensionssats på omkring 68 procent, mens lønmodtagernes pensioner afhænger af de bidrag, de har betalt og ofte er lave. Det har ført til et stigende antal pensionsmodtagere i de senere år, som allerede i 2022 er nået op på 1,8 mio. BPB rapporteret.
Forskellen på embedsmænd og øvrige ansatte er ikke kun tydelig i deres løn. Mens tjenestemændene ikke betaler deres egne pensionsbidrag, skal de ansatte indbetale til statens pensionsforsikring. Desuden får embedsmænd tilskud til sundheds- og sygepleje, men skal tegne en privat forsikring, hvilket reducerer deres nettopension. For mange er én ting klar: Ulighed i pensionsydelser er et spørgsmål, der hurtigst muligt bør behandles.
I lyset af den aktuelle udvikling inden for tjenestemandspensioner drøftes nødvendige reformer for at opnå en mere retfærdig fordeling og finansiering af pensionsrettigheder. Mulige reformer kan resultere i nedskæringer i tjenestemandspensionerne, såsom at sænke den maksimale pensionssats eller forhøje aldersgrænserne. Spørgsmålet er her, hvordan systemet (med stigende omkostninger på grund af det stigende antal pensionsmodtagere) kan gøres bæredygtigt uden at bringe principperne om social sikring i fare.