Borgernes pengepraksis pillet: Jobcenterfejl koster nerver og penge!

Borgernes pengepraksis pillet: Jobcenterfejl koster nerver og penge!

De seneste uger har et heftigt omdiskuteret emne vakt røre blandt modtagere af borgerydelser: Jobcentrene ser ud til at operere i en gråzone, når det kommer til reklamationer. Igen Merkur rapporter, behandler den føderale sociale domstol (BSG) spørgsmålet om, hvorvidt det er lovligt at kombinere tilbagesøgninger og modregninger i én afgørelse. Det rammer især situationen for borgernes ydelsesmodtagere, der har fået for mange penge - ofte uden egen skyld.

Bølgerne løber højt, fordi der på nuværende tidspunkt er tre procedurer om dette emne, der skal afklare grundlæggende beslutninger vedrørende jobcentres praksis. Fokus er på spørgsmålet om, hvorvidt modtagere af borgerydelse kan blive ramt af øjeblikkelige nedskæringer uden at have mulighed for at skride ind over for refusionsmeddelelserne. Det viste sig, at forskellige regionale domstole kom til forskellige konklusioner, hvilket kastede mange modtagere ud i retsusikkerhed.

Inkonsekvent retspraksis

De statslige sociale domstole (LSG) viser jo forskellige synspunkter: Mens LSG Niedersachsen-Bremen anser det for lovligt at sammenkæde refusionskrav og modregninger i én afgørelse, ser Thüringer LSG dette som problematisk. Her kræves det, at refusionsmeddelelserne er endelige, før en modregning træder i kraft. Forskellene betyder, at modtagere af indfødsretsydelse bliver behandlet forskelligt alt efter, hvor de bor, hvilket resulterer i uretfærdighed for mange.

Et praktisk eksempel kommer fra Berlin, hvor en familie fejlagtigt fik 3.000 euro for meget borgerydelse. De Berlin-Brandenburg State Social Court besluttede, at familien kunne beholde pengene, fordi fejlen helt var jobcentrets skyld. Det viser, at borgernes ydelsesopslag ofte er så komplekse, at de overvælder selv lægfolk. Denne dom sender et klart signal: Fejl i beregningen må ikke lægges bag på ydelsesmodtagere.

Den kommende beslutning fra BSG

En beslutning fra BSG, som skal forventes den 23. september 2025, kan få vidtrækkende konsekvenser. Hvis retten træffer afgørelse til fordel for borgernes ydelsesmodtagere, vil mange afgørelser kunne betegnes som ulovlige. Tilbagebetalingen af ​​anmodede beløb vil kunne tilbageføres, hvilket vil være af stor økonomisk relevans for mange modtagere. Til gengæld ville myndigheden stå op ad en mur, hvis den ikke kunne afvige fra praksis, når det drejer sig om tilbagebetaling af forkert udbetalte ydelser.

Eksperter som Detlef Brock anbefaler, at de berørte gør indsigelse mod tilbagebetaling og modregning og søger juridisk rådgivning. Det er indlysende: Den juridiske usikkerhed er farlig for mange og truer potentielt deres eksistens. Bürgergeld.org påpeger, at det centrale spørgsmål er, om modregningen kan oplyses umiddelbart i tilbagebetalingsmeddelelsen eller først efter, at den er trådt i kraft.

De kommende måneder vil vise, hvordan retstilstanden vil udvikle sig, og om BSG kan hjælpe modtagere af borgerydelse med at få mere retssikkerhed. Indtil da kan mange kun håbe på en beslutning, der kan give dem noget af deres livskvalitet tilbage.