Den føderale forfatningsdomstol stopper nye anklager i Frederikes mordsag!

Den føderale forfatningsdomstol stopper nye anklager i Frederikes mordsag!

I centrum af tysk retshistorie står den tragiske mordsag på den 17-årige studerende Frederike von Möhlmann. Hendes grufulde død, opdaget i skoven nær Celle i 1981, skabte overskrifter, der fortsat giver genlyd den dag i dag. Frederikes lig blev fundet stærkt lemlæstet, og Ismet H. blev hurtigt identificeret som mistænkt og blev i sidste ende idømt fængsel på livstid. Men historien tog en uventet drejning, da en ankesag frikendte ham. En yderligere DNA-rapport, udført 30 år senere, fastslog, at Ismet H. faktisk var gerningsmanden. Men tysk lov tillader ikke en anden retssag efter en frifindelse, og derfor blev Frederikes familie tvunget til at kæmpe for en lovændring. Offerets far, Hans von Möhlmann, og ofrets advokat, doktor. Siden da har Wolfram Schädler arbejdet utrætteligt på at kaste nyt lys over omstændighederne omkring drabssagen.

Efter mange års borgerengagement og politisk pres blev der i 2021 vedtaget en lov, der tillod domme at omstøde under visse betingelser. Især varetægtsfængslingen af ​​personer, der blev frifundet i den første retssag, nu var mulig. Denne forordning syntes at give håb. Men glæden varede ikke længe: det Føderale forfatningsdomstol besluttede den 1. november 2023, at Frederike-drabssagen ikke skulle genoptages og erklærede 2021-reformen af ​​strafferetsplejeloven forfatningsstridig.

Retsstatsprincipper i fokus

Afgørelsen var ikke tilfældig, da den er baseret på et grundlæggende retsprincip: Ingen bør stilles for to gange for samme sag. Vicepræsident Doris König fremhævede dette og understregede, at beslutningen var alt andet end nem. Spørgsmålet er stadig, hvor stor vægt sådanne principper har for at fastslå sandheden, især når nye, belastende beviser dukker op. Frederikes advokat Wolfram Schädler sagde, at Frederikes søster føler sig forladt og sagde, at familien ikke vil give slip, før den formodede gerningsmand er dømt. Spændingen omkring denne sag kan langt fra være forbi, da sagen fortsat bliver skubbet frem af familien og mange støtter.

Situationen omkring Ismet H., der blev frifundet for drabsanklager i 1983, er særligt følsom, fordi han nu er fri. Den offentlige anklagemyndighed havde anmodet om genoptagelse af sagen i 2022, men forfatningsdomstolens afgørelse gjorde denne ansøgning ugyldig. Advokatkollega Johann Schwenn, der repræsenterer Ismet H., er lettet over rettens afgørelse. Men offentlighedens interesse i denne sag er fortsat høj, og mange undrer sig over, hvilken vej juridiske reformer kan tage i fremtiden for at beskytte ofrenes og deres familiers rettigheder.

En sag, der rejser spørgsmål

Sammenfattende viser denne mordsag, hvor komplekst samspillet mellem lov og retfærdighed er. Mens Frederikes familie når grænserne for deres muligheder, diskuteres behovet for reformer af strafferetsplejeloven fortsat. RBB online også rapporteret om den vanskelige situation for de berørte familier, som ofte har fornemmelsen af, at retsstaten svigter dem. Vi vil fortsat følge med i, hvordan sagen udvikler sig, og hvilke skridt der eventuelt tages for at søge retfærdighed for Frederike.

På vej til muligvis at efterlade denne mørke skygge bag sig, forbliver de pårørende håbefulde om, at retfærdigheden en dag vil sejre. Indtil da er sagen fortsat en advarende fortælling om retssystemets grænser og vigtigheden af ​​en omfattende reform af strafferetsplejeloven.