U16-ubådsbjergningen: En arkæologisk skat afsløres!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

I Wind Force 10-museet i Cuxhaven gav arkæologer oplysninger om genopretningen af ​​ubåden U16, en kulturskat.

Im Museum Windstärke 10 in Cuxhaven informierten Archäologen über die Bergung des U-Boots U16, eine kulturelle Schatzkammer.
I Wind Force 10-museet i Cuxhaven gav arkæologer oplysninger om genopretningen af ​​ubåden U16, en kulturskat.

U16-ubådsbjergningen: En arkæologisk skat afsløres!

Den 28. oktober 2025 fandt en spændende aften med foredrag om genopretning af ubåden U 16 sted i Wind Force 10-museet i Cuxhaven. Søfartklubbens anden formand, Ralf Gütlein, åbnede arrangementet foran omkring 100 interesserede tilhørere. Museumsleder Christina Wawrzinek og klubformand Arne Ehlers bød de fremmødte hjerteligt velkommen og ledsagede deltagerne gennem en aften fyldt med fascinerende indblik i søfartshistorien.

Ralf Gütlein gav et historisk overblik over U 16, som blev bygget i Kiel i 1911 og i sidste ende sank under en rejse til Storbritannien i 1919. I de mere end 100 år, vraget lå i Elbens udmunding, sank det ned i mudder og sand, optegnet på ofte unotiske søkort og skibsfart. Den sidste omfattende undersøgelse fandt sted i 2023, efterfulgt af virksomhedens eget bjærgningsarbejde, som brugte en hollandsk flydekran med en løftekapacitet på 1.800 tons. Desværre brød vraget i to stykker under genopretning. Den ene del blev bragt til Cuxhaven, den anden er stadig 20 meter dyb i vandet.

Den historiske kontekst og genopretningsarbejdet

Dr. Henning Haßmann, statsarkæolog, rapporterede om vragets videnskabelige betydning og beskrev det som et "rigtigt skattekammer" for forskere. Ubådens skrog var sprødt og dækket af fiskenet. Indenfor fandt arkæologerne elektriske motorer, et petroleumsdrev og forurenede sedimenter, der blev klassificeret som giftigt farligt affald. Dette viser endnu en gang, at bevarelsen af ​​sådanne maritime monumenter er afgørende for at beskytte miljøet og for videnskabelige analyser.

Det, der er særligt spændende, er, at beviser tyder på, at U 16 fungerede som reservedelsdepot for andre ubåde mod slutningen af ​​Anden Verdenskrig. Dette gør den præcise undersøgelse af de tekniske komponenter, såsom kobberkabler, tekstilfibre og plast, som Dr. Mike Belasus fra Lower Saxony Institute for Historical Coastal Research forklarede.

Problemer med tilladelser

Bjærgningen mødte kritik, fordi Waterways and Shipping Authority (WSA) og Federal Real Estate Agency ikke var involveret på forhånd. Arkæologer var bekymrede over, at intet monumentkontor var blevet informeret om genoprettelsen. WSA anser vraget for at være en del af den føderale vandvej og er derfor ansvarlig for at redde det af sikkerhedsmæssige årsager for at udelukke potentielle farer for skibsfarten.

En pressekonference for at præsentere enkelte dele af ubåden er blevet annonceret den 6. november kl. 11 i Wind Force 10 Museum. På trods af at de var inviteret, deltog repræsentanter for WSA og Federal Real Estate Agency ikke. Det mangler at se, hvad de politiske og institutionelle reaktioner på disse spørgsmål vil være.

Aftenen i Cuxhaven viste endnu en gang, at arkæologernes arbejde ikke kun har historisk, men også aktuel og fremtidig betydning for vores samfund og den måde, vi håndterer historisk arv. U16 har ikke kun en begivenhedsrig historie, men er nu også i fokus for samfundsvidenskab og miljøforskning, for spørgsmålet om at bevare denne historie vil berøre os alle.

For yderligere detaljer om redningen og den historiske baggrund for U16 henvises til indberetningen af CNV Media og Ingenieur.de som giver detaljerede oplysninger og analyser.