Demokrati i fare? Steffen Mau advarer mod polarisering!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Steffen Mau har siden oktober 2025 ledet Max Planck Instituttet i Göttingen og diskuterer social polarisering og demokrati.

Steffen Mau leitet seit Oktober 2025 das Max-Planck-Institut in Göttingen und diskutiert gesellschaftliche Polarisierung und Demokratie.
Steffen Mau har siden oktober 2025 ledet Max Planck Instituttet i Göttingen og diskuterer social polarisering og demokrati.

Demokrati i fare? Steffen Mau advarer mod polarisering!

I et indsigtsfuldt interview kaster sociolog Steffen Mau lys over de udfordringer, vores demokrati står over for lige nu. Som ny leder af Max Planck Instituttet i Göttingen og medlem af Forbundsregeringens Rådgivende Råd for Integration og Migration har Mau fremsat nogle relevante bemærkninger. Han påpeger, at sociale skel ikke er så udtalte, som man ofte hævder. Faktisk er der en "stille midte", der ofte trækker sig tilbage i overophedede diskussioner. Dette er særligt relevant, når man tænker på udviklingen i de seneste år, hvor polariseringen er steget, også på grund af sociale medier og partiernes svaghed, rapporterer LVZ.

Denne stille midte er et fænomen, som Mau ser som afgørende for det fælles bedste. Han foreslår at styrke borgerrådene for at gøre dette center mere synligt og forbedre den offentlige kommunikation. Han beklager også regionale avisers død, da medieomtale er afgørende for et fungerende demokrati. Tabet af disse platforme kan føre til en yderligere svækkelse af det politiske centrum, sagde Mau.

Sociale medier: forbandelse eller velsignelse?

Sociale medier er et tveægget sværd. De har revolutioneret den måde, vi forbruger og distribuerer information på, hvilket muliggør tilslutning, som var utænkelig for to årtier siden. Ligesom Federal Agency for Civic Education beskriver, sociale medier har potentialet til både at demokratisere og fragmentere den offentlige sfære. Mens de giver stemme til nogle sociale bevægelser, advarer kritikere om faren for misinformation og den deraf følgende splittelse i samfundet.

Brugen af ​​sociale medier er særlig stærk blandt unge: 88 % af de 14 til 29-årige er aktive på ugentlig basis. Disse netværk giver ofte en platform for ekstreme synspunkter, hvilket er særligt synligt i AfD. Partiet og dets ungdomsorganisation Junge Alternative er ekstremt aktive på platforme som TikTok, hvilket gør dem til en dominerende kraft i det digitale landskab, rapporterer Tagesschau.

Indflydelsen på valg og meningsdannelse

Men hvor stor indflydelse har sociale medier på vælgernes beslutninger? Eksperter er uenige. Judith Möller fra University of Duisburg-Essen bemærker, at de sociale mediers indflydelse på forbundsvalget den 23. februar 2026 kan være lille, mens Andreas Jungherr påpeger, at meningsdannelsen afhænger af kumulativ information på længere sigt. Det betyder, at sociale medier måske ikke direkte påvirker individuelle stemmebeslutninger, men det kan have en varig indflydelse på den politiske opfattelse. Det vurderer Tagesschau.

I betragtning af denne kompleksitet er det vigtigt for traditionelle parter at forbedre deres sociale mediestrategier. Medieforskeren Philipp Müller opfordrer til, at disse kanaler bruges mere til at understøtte pluralistisk demokrati. I betragtning af den stigende indflydelse fra højreorienterede ideologier i disse rum, herunder race- og kønsdiskriminerende spørgsmål, har samfundet brug for en god evne til at skelne mellem de forskellige diskussionsarenaer. Eksperter advarer også at ureflekteret rapportering om falsk information kan sprede det endnu mere.

Udfordringen er stor, men Mau giver grund til håb. Engagerede borgere forpligtet til det fælles bedste kan være nøglen til at konsolidere det politiske centrum og styrke vores demokrati. I denne dynamiske og ofte ophedede debatkultur er det vigtigt at finde en stemme for denne tavse midte og opfordre medieprofessionelle til at være ansvarlige med den information, de formidler.