Hamelns Quick-Imbiss forbyder sigøjnerschnitzel fra menuen!

Hamelns Quick-Imbiss forbyder sigøjnerschnitzel fra menuen!

Den hurtige snackbar i Hameln er for tiden et samtaleemne. I en traditionel restaurant, der er elsket af en bred vifte af kunder, er retter som kylling og currywurst med pommes frites meget populære. Men et bestemt udtryk har for nylig skabt uro: "Zigeunerschnitzel". En bekymret Hameln-bo, Sonja Weiß, stillede kroejeren Roland Baenisch kritiske spørgsmål om brugen af ​​dette udtryk, som af mange opfattes som diskriminerende. Hun nævnte, at dette udtryk har negative associationer og burde erstattes med et andet. Baenisch var åben for en ændring for at forhindre yderligere konflikter. Dewezet rapporterer denne reaktion.

Denne debat er ingen tilfældighed. Ifølge Thomas Tews fra Central Council of German Sinti and Roma klassificeres udtrykket "sigøjner" som racistisk af flertallet af sinti og romaer. Historisk set blev udtrykket ofte brugt til at retfærdiggøre diskrimination og forfølgelse, især under nazitiden. Spørgsmålet har også vundet indpas i det bredere samfund, især efter et meget omdiskuteret talkshow, hvor reaktionerne på Centralrådets udtalelse blev mødt med afvisning. Gæsternes reaktioner på indsigelserne blev opfattet som ufølsomme og stødende. Verden forklarer den nuværende sociale situation.

Et skridt i den rigtige retning

Roland Baenisch er klar over, at han er vokset op med udtrykkene og ikke mente dem negativt. Ikke desto mindre viser han en vilje til at tilpasse sig – en positiv udvikling, som også blev hilst velkommen af ​​Katja Güse-Sulimma, formand for Dehoga Hameln-Pyrmont distriktsforeningen. Hun anbefaler, at cateringvirksomheder genovervejer diskriminerende vilkår og foretager passende ændringer. Dehoga er aktivt engageret i at sikre, at der er mere følsomhed i branchen og søger dialog med lokale virksomheder.

Den hurtige snack er ikke alene; Mange restauranter i regionen er stadig afhængige af velkendte titler, der kan være socialt problematiske. Baenisch planlægger at justere menuen, hvilket ses som et nødvendigt skridt. Uddannelsesbaseret undervisning om racisme er et presserende behov for at forvise sådanne udtryk fra dagligsproget. For forandring starter i det små, og samtale er en væsentlig del af det.

I en større sammenhæng er diskussionen om racisme og diskrimination ikke begrænset til restaurationsbranchen. Samfundet skal møde de udfordringer, der er forbundet med isolation af minoriteter. Antiracistiske bevægelser opfordrer til selvrefleksion og en fælles konfrontation med racemæssig ubevidsthed. Tilbage står spørgsmålet: Hvad bliver det næste skridt mod racisme? Der lærer vi, at en nytænkning også er nødvendig på andre områder som erhvervslivet for at skabe et integreret og respektfuldt miljø.