Kaos i Phoenix-distriktet: stoffer, vold og myndighederne i krydsilden!
Phoenix-distriktet i Hamborg kæmper med narkotikahandel og vold. Myndighederne øger kontrollen for at forbedre sikkerheden.

Kaos i Phoenix-distriktet: stoffer, vold og myndighederne i krydsilden!
I hjertet af Hamborg, i Phoenix-distriktet, er problemerne store og komplekse. Distriktet, der er kendt for sin høje narkotikahandel, huslejeafpresning, ulovligt spil og voldshandlinger, er gentagne gange skueplads for razziaer og kontrol. By- og distriktspolitikken står over for en kæmpe udfordring for at forbedre situationen og tilbyde beboerne et mere beboeligt miljø. En Marlies Kurtz-kiosk nævnes ofte som et symbol på kvarterets ambivalenser: indbydende, men med stærke sikkerhedsforanstaltninger, der afspejler den virkelighed, der hersker i dette distrikt. Kurtz har drevet sin kiosk i 35 år og har haft utallige oplevelser af vold i denne tid, som ofte er en del af hverdagen.
Der har været gentagne voldshandlinger i de senere år, herunder masseslagsmål og fysiske skader. Ifølge aktuelle data bor omkring 9.500 mennesker i Phoenix-området, hvoraf 31% er under 18 år. En bemærkelsesværdig andel på 86 % har en indvandrerbaggrund, og næsten en fjerdedel af indbyggerne er afhængige af statsstøtte. De sociale problemer er alvorlige, hvilket også afspejler sig i den dårlige boligkvalitet og den hyppige overbelægning af husene. Det her viste klasseværelsesbillede er ofte præget af tidligere arbejderbopladser, som har været betragtet som et ombygningsområde siden 2005. Siden da er den positive udvikling stort set udeblevet, og mange familier er ikke engang officielt registreret.
Indgreb mod ulovlige aktiviteter
Mandag aften gennemførte politiet en omfattende razzia i Phoenix-området, der varede fra klokken 18 til 21. Målet var at gribe ind mod vold, ulovligt spil og narkotikaforbrydelser. I alt otte barer blev ransaget, inklusive barer og kulturelle foreninger, fordelt på Wilstorfer Straße, Baererstraße, Eddelbüttelstraße og Reeseberg. Fraværet af liv på gaden under razziaen vidnede om den øgede polititilstedeværelse, som myndighederne understregede behovet for. Mere end 80 personer blev kontrolleret, elleve sigtelser blev rejst, og to spilleautomater og et trecifret kontantbeløb blev konfiskeret. En kulturklub måtte lukkes på grund af krænkelser, mens der blev fundet ulovlig beboelse på et værtshus.
Den øgede kontrol satte dog også sine spor: kroejere rapporterede tab i salg på grund af den konstante kontrol og negative rapportering. Der var midlertidige trafikspærringer på Wilstorfer Straße, hvilket førte til omlægninger og absolut trafikkaos. Disse tiltag er en del af en overordnet strategi; politiet har optrappet indsatsen for at sikre mere tryghed og orden i bydelen.
Sociale udfordringer
En af de største udfordringer i Phoenix-området er fortsat tillid til offentlige instanser. Denne tillid er ifølge beboerne ved at blive rystet af høje huslejer og usikre boligforhold, som kan føre til stor fortvivlelse. For mange er familien den vigtigste omsorgsperson, mens kontakten til myndigheder ofte er reduceret til et minimum. Børne- og ungdomsorganisationen “Arche” påtager sig vigtige opgaver ved at tilbyde støtte til børn og have fokus på relationsarbejde. Ikke desto mindre står disse initiativer over for hindringen med forskellige forståelser af uddannelse i familier, hvilket også fremmer skolefravær.
Problemet forværres yderligere af det høje antal migranter, som er særligt ramt af sociale ulemper. Disse omstændigheder fremmer kriminalitet og andre sociale problemer. Selvom der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem oprindelse og kriminalitet, spiller socioøkonomiske byrder og voldsoplevelser en afgørende rolle. Sammenligningstallene i Tyskland viser også, at trods en stigning i den udenlandske befolkning på over 70 %, faldt antallet af forbrydelser samlet set, hvilket gør det klart, at migration ikke nødvendigvis fører til mere kriminalitet.
Phoenix-kvarterets historie kunne tjene som et eksempel for andre kvarterer, der står over for lignende udfordringer. Byforvaltningens og civilsamfundsorganisationernes tilgange vil være afgørende for, om det er muligt at afhjælpe de alvorlige sociale problemer og skabe et bedre levemiljø for beboerne. Bydelens fremtid afhænger i høj grad af beboernes perspektiv og deres aktive involvering i at løse deres problemer.