Brandstiftelse på synagoge: 28-årig forbliver på psykiatrisk hospital!
En 28-årig blev permanent indlagt på psykiatrisk behandling efter et brandattentat i Oldenburg-synagogen, fordi han ikke er ansvarlig.

Brandstiftelse på synagoge: 28-årig forbliver på psykiatrisk hospital!
Et brandattentat mod synagogen i Oldenburg vakte opsigt og bringer nu nye udviklinger med sig. Den 17. juni 2025 afsagde landsretten i Oldenburg sin dom: Den 28-årige gerningsmand, der i april 2024 kastede en molotovcocktail mod synagogedøren, blev erklæret uskyldig. Det skyldes ifølge NDR hans psykiske lidelse, paranoid skizofreni.
På gerningstidspunktet havde den unge mand et akut anfald, fremkaldt af stofbrug, især hash, og ophørte med sin medicin. Stemmer i hans hoved fik ham til at gøre dette, og han beskrev det som et forsøg på at "konvertere" og "advare" det jødiske samfund, som han forklarede under retssagen, rapporterer butenunbinnen. Retten udelukkede dog en politisk motiveret handling.
Psykiatrisk behandling og forebyggende tilbageholdelse
Den sigtede udgør på grund af sin psykiske tilstand en fare for sig selv og andre. Han skal derfor blive på et psykiatrisk hospital, indtil hans tilstand bliver bedre. Dommen er dog endnu ikke endelig. Sagen blev endda vist på nationalt tv og blev dækket i programmet "Aktenzeichen XY... Unsolved". Det var først i januar 2025, at politiet kunne fange gerningsmanden, efter at offentligheden og medierne gjorde intensiv opmærksomhed på hændelsen.
Heldigvis forårsagede selve ildspåsættelsen kun mindre skader på synagogedøren, som hurtigt blev slukket af viceværten fra et nærliggende kulturcenter. Der skete ingen personskade, hvilket er positivt efter omstændighederne.
Sociale reaktioner
Det jødiske samfund blev direkte berørt, og gerningsmanden undskyldte offentligt over for samfundets leder, Claire Schaub-Moore. Som reaktion på hændelsen organiserede en borgeralliance en "tavs vagt for menneskelighed og tolerance" i Oldenburg. Sådanne handlinger er vigtige for at tage stilling mod intolerance og voldelige angreb.
Spørgsmålet om håndtering af psykisk syge kriminelle er af stor betydning i vores samfund. DGPPN understreger, at mennesker med psykiske sygdomme generelt ikke er farligere end raske. Men når det kombineres med stofmisbrug, kan der opstå aggressiv adfærd. Nyere undersøgelser viser også en stigning i psykiatriske anbringelser, hvilket peger på behovet for en fængselsreform.
Endelig må man håbe, at sagen ikke kun fører til en diskussion af de juridiske rammer, men også til en mere intensiv diskussion om behandlingen af psykisk syge i vores samfund. Hændelsen minder os om, at vi alle er opfordret til at praktisere tolerance og menneskelighed og holde sammen i svære tider.