Fredsaktivister i Osnabrück: Omdøbt gader mod militarisering!

Fredsaktivister i Osnabrück: Omdøbt gader mod militarisering!

Fredsaktivister i Osnabrück sender et stærkt budskab mod militarisering i politik og samfund. Under mottoet "Fred i stedet for krigslogik" gennemførte de symbolsk gadeomdøbning for at gøre opmærksom på farerne ved krigsretorik og oprustning. Højt Bunny mail Initiativtagerne ser et klart behov for handling: Militarisering finder ikke kun sted på fabrikker, kaserner og parlamenter, men også "i folks sind". Udtryk som "krigskapacitet" og politiske beslutninger, for eksempel Bundeswehrs særlige fond på 100 milliarder euro, kritiseres for at normalisere en ødelæggende "ødelæggelses- og dødspolitik".

Målet med gadeomdøbningen er at genstarte debatten om den sociale og politiske retning. Fatherland Path i Widukindland blev omdøbt til Deserters Street for at støtte dem, der nægtede at adlyde, og dem, der var modstandere af krigen. Kanonenweg i Schinkel hedder nu Kita-Plätze-Weg for at slå til lyd for nødvendige investeringer i social infrastruktur. Et andet eksempel er omdøbningen af ​​Karmannstrasse til Am Zukunftswerk, mens en beslutning om dens overtagelse af forsvarsselskabet Rheinmetall er nært forestående.

Et kig på militariseringen af ​​samfundet

Et dybere blik på militariseringen i Tyskland kan også ses i den nuværende forsvarspolitik. I februar 2022 erklærede kansler Olaf Scholz et "vendepunkt" og annoncerede en drastisk stigning i forsvarsudgifterne. Disse beslutninger er en del af en forandring, der i stigende grad bliver et emne for offentlig debat efter år med stramninger og kritisk undersøgelse af militære strukturer. Så sagt bpb, at efter Krim-invasionen i 2014, hvor militærudgifterne fortsatte med at stige, bruger Tyskland nu 665 dollars pr. indbygger på forsvar og ligger på en syvendeplads i verden i militærudgifter.

Som en del af denne udvikling bliver diskussionen om genindførelse af værnepligt også højrøstet. Samfundet står over for et civil-militært paradoks: På den ene side skal militæret være stærkt nok til at afværge eksterne trusler, men på den anden side er det vigtigt at undgå overdreven magt i staten. Det kan også konstateres, at befolkningens godkendelse af Bundeswehr er steget kraftigt siden det russiske angreb på Ukraine. Højt bpb 86 % af borgerne støtter en økonomisk og personel stigning i Bundeswehr i 2023, men uden at acceptere nedskæringer i uddannelse og sundhed.

Social forandring gennem militæret og civilsamfundet

Samspillet mellem civil og militær vold er et komplekst emne, som gentagne gange undersøges i forskningen. Undersøgelser viser, at militæret som en institutionel faktor griber dybt ind i den politiske kultur. Et forskningsstudie, der fandt sted på HSU Hamburg i 2011, beskæftigede sig med militariseringens lange kontinuitet fra imperiets grundlæggelse til nutiden. Det bliver her tydeligt, at analysen af ​​hæren også yder et afgørende bidrag til at forstå dynamikken i det tyske samfund. Sidst men ikke mindst er de politiske og sociale aspekter også af tilsvarende betydning, såsom platformen DFH-UFA viser.

I tider som disse, hvor fred og krig bliver mere og mere til stede i mange diskussioner, er dialog om indholdet og retningen af ​​militariseringen fortsat afgørende. Osnabrück-aktivisterne gør det klart med deres handlinger: Det er på tide at forme en retfærdig, bæredygtig og fredelig verden.