Hamborgs brandplan: solidaritet med RAF eller en alvorlig fejl?

Hamborgs brandplan: solidaritet med RAF eller en alvorlig fejl?

Den 6. oktober 2025 er der en spændende retssag for Verden Regional Court, der vækker stor offentlig interesse. To mænd fra Hamborg på 36 og 38 år er mistænkt for at planlægge en brandstiftelse for at vise solidaritet med tidligere terrorister Red Army Fraktion (RAF) at demonstrere. Der ventes dom den 13. oktober, og anklagemyndigheden kræver en betinget fængselsstraf på et år og fire måneder til hver tiltalt og betaling af 1.000 euro hver.

Den offentlige anklagemyndighed bragte det tunge artilleri frem. De tiltalte tilstod at have diskuteret en aftale med en medgerningsmand i 2018, mens de var maskerede og bar benzinflasker i byen Verden. Deres erklærede mål var den tidligere "Meyer-bygning", som den offentlige anklagemyndighed har planlagt at flytte ind i siden 2023. Men de to mænd blev opdaget af en politipatrulje, og deres planlagte ildspåsættelse blev forhindret.

Baggrunden for det planlagte angreb

Et formodet tilståelsesbrev, som blev fundet under ransagninger af den tiltaltes lejligheder og en bil, udtrykker solidaritet med tidligere RAF-terrorister. Indholdet afsluttes med ordene: "Fra en gnist af solidaritet til en gnist af håb". Trods de alvorlige beskyldninger understreger de tiltalte, at de aldrig havde til hensigt rent faktisk at sætte ild til en bygning, men blot sætte ild til dæk på gaden for at sende en besked mod forfølgelsen af ​​de tidligere RAF-krigere.

Retten behandler sagen i forbindelse med en omfattende retssag mod tidligere RAF-terrorister, der er anklaget for 13 røverier mellem 1999 og 2016. Disse razziaer resulterede i et stjålet beløb på 2,7 millioner euro, et enormt beløb, der illustrerer omfanget af RAF's kriminelle aktiviteter. Den velkendte sag om den anholdte Daniela Klette, som har været tiltalt i Berlin siden februar 2024, giver en idé om, hvor vidtgående spørgsmålet stadig er i Tyskland.

RAF's evige skygge

De Røde Hær fraktion var et centrum for venstreekstremistisk terror i Tyskland fra 1970'erne og frem til dets selvopløsning i 1998. RAF blev oprindeligt grundlagt som reaktion på Vietnamkrigen og udførte adskillige angreb, bankrøverier og kidnapninger, der formede billedet af Forbundsrepublikken Tyskland i verden. Berømte personligheder som Ulrike Meinhof og Andreas Baader var blandt dets ledende skikkelser og fortsætter med at symbolisere denne voldelige protestbevægelse den dag i dag.

De igangværende forhandlinger i Verden, som varer indtil midten af ​​november, understreger RAF's fortsatte relevans og dens ideologi i det tyske samfund, selvom gruppen ikke selv har været aktiv i over to årtier. Det er stadig uvist, om de fremsatte beskyldninger viser sig at være alvorlige nok til, at de to Hamburg-mænd kan sætte dem bag tremmer. Spændingen før dommen er bogstavelig talt til at tage og føle på.

Ved domfældelse vil der også kunne idømmes betingede domme under visse betingelser, hvilket viser, hvor kompleks den juridiske vurdering af sådanne sager er. En tredje tiltalt, der udeblev i retten, er også i fokus og kan også risikere bøder eller varetægtsfængsling.

Retssagen er et eksempel på undersøgelsen af ​​nyere tysk historie og rejser spørgsmål om, hvordan man skal håndtere ekstremistiske ideologier og deres eftervirkninger. Et emne, der vil blive diskuteret i Köln og videre i lang tid.