Gelsenkirchen hædrer Dr. Rudolf Bertram: En helt i historiens skygge

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Gelsenkirchen hædrede Dr. Rudolf Bertram for hans modige arbejde i det nazistiske regime, hvor han hjalp ungarske jødiske kvinder.

Gelsenkirchen ehrte Dr. Rudolf Bertram für seinen mutigen Einsatz im NS-Regime, wo er ungarischen Jüdinnen half.
Gelsenkirchen hædrede Dr. Rudolf Bertram for hans modige arbejde i det nazistiske regime, hvor han hjalp ungarske jødiske kvinder.

Gelsenkirchen hædrer Dr. Rudolf Bertram: En helt i historiens skygge

Den 16. juni 2025 blev en mindetavle for Dr. placeret på den gamle bykirkegård i Gelsenkirchen. Rudolf Bertram indviede. Bertram, en dedikeret kirurg, der kom til St. Josef Hospital som overlæge i 1937, er blevet kendt for sine fremragende handlinger i de mørkeste kapitler af tysk historie. Han voksede op i Olpe i Sauerland-regionen og var en troende katolik. Sammen med sin kone fik Dr. Margot Bertram seks børn og blev en central figur i lægebehandlingen under Anden Verdenskrig.

Særligt fremragende var Dr. Bertram den 11. september 1944, da et allieret luftangreb på Gelsenberg Benzin AG hydrogeneringsanlæg sårede og dræbte mange mennesker. På dette tidspunkt var 2.000 ungarske jødiske kvinder blevet bragt til Gelsenkirchen som tvangsarbejdere, hvoraf 138 døde i bomberne. På trods af de store farer forbundet med hans handlinger organiserede Bertram lægehjælp til de sårede på St. Josef Hospital og støttede nabohospitaler.

En helt i svære tider

Dr. Bertram og hans plejepersonale gemte også 17 tvangsarbejdere på hospitalet for at beskytte dem mod Gestapo. På et tidspunkt, hvor det nazistiske regime skulle gøre tvangsarbejde til grundlaget for sin krigsøkonomi, betød denne handling ikke kun moralsk mod, men også en vis grad af fare for alle involveredes liv. Bertrams beskedenhed afspejledes i hans afvisning af at modtage officiel hæder for sine handlinger, idet han så dem som en kristen pligt.

Hans heroiske handlinger gik ikke ubemærket hen. Bertram modtog posthumt prisen Righteous Among the Nations fra Israels Yad Vashem-mindesmærke i 1979, og byen Gelsenkirchen hædrede ham i 1996 med en bronzeplade placeret foran hospitalet. Sidste år blev der også afsløret en mindeplade ved Gelsenkirchen Walk of Fame.

En arv af sammenhold

Mange af Bertrams pårørende var til stede ved indvielsen af ​​den nuværende mindetavle. Ortrud Kathol-Bertram, hans datter, talte om den engagerede læge og humoristiske familiefar, mens Judith Neuwald-Tasbach, datter af en af ​​de reddede kvinder, forklarede familiernes tætte tilknytning til Dr. Bertram understregede. Disse minder viser, hvor stærk Bertrams indflydelse fortsætter den dag i dag, og hvor vigtigt det er at fortælle sådanne historier for at fremme moralsk mod.

Den tid, hvor Dr. Bertrams liv blev formet af det brutale tvangsarbejde, der skete for omkring 12 millioner mennesker i det nationalsocialistiske Tyskland. Samfundet opfattede dette som en central del af krigsøkonomien, hvilket fremgår af, at tvangsarbejde blev uundværligt i forskellige sektorer, herunder landbrug og forsvarsindustri. De i sidste ende ødelæggende forhold for disse mennesker er en mørk arv, som skal huskes og bevares, ligesom handlingerne fra mennesker som Dr. Rudolf Bertram, der ydede hjælp trods al modgang og ikke mistede menneskeheden af ​​syne.

På et tidspunkt, hvor millioners liv blev ødelagt af det nazistiske regime, dr. Bertram som en stråle af håb. Hans historie og de undslupne tvangsarbejderes historie giver os stadig grund til at tænke på menneskeheden og den enkeltes mod.