Generation Z kræver: fleksibilitet i stedet for stive arbejdstider!

Generation Z kræver: fleksibilitet i stedet for stive arbejdstider!

Der er i øjeblikket en heftig debat i den rhenske by Hamm om, hvad Generation Z - et udtryk, der beskriver dem, der er født mellem 1996 og 2009 - forventer af den traditionelle arbejdsverden, og hvordan disse unge mennesker har det på arbejdsmarkedet. På en uddannelsesmesse udtrykte influencer og deltager af Tysklands Next Top Model, Julian Kamps, sin utilfredshed med den klassiske arbejdsdag efter kun tre ugers ansættelse. "Tre en halv times fritid efter en arbejdsdag fra kl. 7.30 til 18.41 - kan det virkelig være livsmodellen?" Spørger Kamps i en viral video, der får stor opmærksomhed i den aktuelle debat om arbejdskultur. Diskursen om ottetimersdagens byrde og de unges forventninger tager fart, og det bliver tydeligt, at Generation Z ikke blot er klar til at yde de samme ofre som deres forgængere.

Som Tagesschau rapporterer, lægger mange repræsentanter for denne generation stor vægt på en god balance mellem arbejde og privatliv. 16-årige Selahattin drømmer om at blive selvstændig og ikke skulle på kontoret hver dag. "At arbejde hver dag er ikke noget for mig," indrømmer han, mens hans kammerater også tænker på fleksible arbejdsmodeller. Hans kæreste Finja, der er studerende, oplever den almindelige arbejdsdag som stressende og vil gerne have alternative arbejdstider, der giver mere plads til privatlivet. Alexander, der er praktikant, ser sit nuværende job som en pligt, men vil gerne have flekstid i fremtiden.

Arbejdsgivernes skepsis

Men hvad med den anden side af medaljen? Matthias Kottmann, administrerende direktør for en metalforarbejdningsvirksomhed, udtrykker bekymring over hans yngre medarbejderes vilje til at arbejde. Han understreger, at diskussionen om balance mellem arbejde og privatliv ikke skal se bort fra behovet for arbejdsindsats. "Spørgsmålet er stadig, hvor meget fleksibilitet økonomien kan tåle, uden at produktiviteten lider," siger han. Tidi von Tiedemann, administrerende direktør i et filmproduktionsselskab, ser dog fleksibiliteten som en mulighed. Han rapporterer, at indrømmelser til unge medarbejdere kan øge deres motivation og endda være med til at modvirke manglen på kvalificeret arbejdskraft.

Undersøgelsesresultaterne fra Statista understreger generation Z's perspektiv. Omkring 78 procent er villige til at skifte job, hvis der opstår bedre indtjeningsmuligheder. Næsten to tredjedele ønsker en åben og moderne ledelseskultur, der værdsætter deres præstationer. Derudover efterspørger 75 procent støtte på området psykisk sundhed på arbejdspladsen.

Hvordan sammenlignes Generation Z?

Det er dog ikke alt, der glimter, som er guld: Mens omkring 6,2 millioner mennesker mellem 20 og 29 år er beskæftiget i Tyskland med socialsikringsbidrag, udgør Generation Z i alt omkring 12 millioner af befolkningen, hvilket svarer til en andel på omkring 14,8 procent. Bekymringer om denne generations produktivitet er ikke ubegrundet blandt ældre generationer. Over to tredjedele af ældre generationers vurderinger ser Gen Z som mindre dygtige. Ifølge undersøgelser stræber to tredjedele af Gen Z efter professionel succes, svarende til Millennials.

Debatten handler derfor ikke kun om, hvorvidt de nye arbejdsmodeller kan påvirke fremtidige arbejdstageres pensionering, men også om, hvordan økonomien og samfundet som helhed reagerer på behovene hos en generation, der ønsker at redefinere arbejdslivet. Krav om en mere fleksibel livsstil kan have potentiale til permanent at ændre arbejdskulturen. Det er stadig uvist, om arbejdsgiverne vil være villige til at støtte denne ændring, eller om skepsis og tradition vil herske øverst.

I debatten om fremtidens arbejdsmodel synes det væsentligt at fremme gensidig forståelse mellem arbejdsgivere og generation Z for at finde en måde, der yder begge sider retfærdighed. Rhinlandet oplever en spændende fase i strukturen i arbejdsverdenen - om rapporteringen er doven eller flittig, må vise sig.