USA bremser våbenleverancerne til Ukraine: Er krig i fare?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

USA suspenderer våbensalg til Ukraine, mens Macron og Putin diskuterer konflikten. Aktuelle udviklinger.

Die USA setzen Waffenlieferungen an die Ukraine aus, während Macron und Putin über den Konflikt sprechen. Aktuelle Entwicklungen.
USA suspenderer våbensalg til Ukraine, mens Macron og Putin diskuterer konflikten. Aktuelle udviklinger.

USA bremser våbenleverancerne til Ukraine: Er krig i fare?

I en aktuel udvikling vil USA muligvis ikke være i stand til at gennemføre nogle af de nyligt lovede våbenleverancer til Ukraine indtil videre. Rapporter fra Læbebølge og andre nyhedskilder er afhængige af oplysninger fra forsvarsembedsmænd og medlemmer af kongressen. Baggrunden for denne beslutning er bekymring for et muligt underudbud af amerikanske våbenlagre, som kom frem under en gennemgang.

Det Hvide Hus har endnu ikke frigivet specifikke detaljer om aflysningerne, men har understreget, at alle beslutninger primært træffes af hensyn til amerikansk sikkerhed. Disse våbenforsendelser var i horisonten under Joe Bidens administration, da Ukraine har fastholdt sit forsvar mod Ruslands igangværende angrebskrig i over tre år.

Våbenleverancerne i detaljer

Især har USA planer om at forsinke nogle luftværnsmissiler og andre præcisionsmissiler. Hvordan n-tv rapporteret, blev beslutningen truffet i begyndelsen af ​​juni og påvirker bistand, som allerede er blevet lovet af Biden-administrationen.

Situationen er anspændt, ikke kun i forbindelse med våbenleverancer, men også i andre geopolitiske forhold. Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Ruslands præsident Vladimir Putin havde for nylig en telefonsamtale - den første i over to år. Macron opfordrede til en hurtig våbenhvile og forhandlinger mellem Rusland og Ukraine, mens Putin fornyede gamle territoriale krav på Krim og fire østukrainske regioner.

tilnærmelse og spændinger

I denne anspændte situation undersøger Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) beviser for et formodet droneangreb nær atomkraftværket Zaporizhia. Det blev rapporteret, at hændelsen fandt sted omkring 600 meter fra en af ​​reaktorerne og forårsagede skader på køretøjer, mens IAEA selv ikke kunne finde rester af droner, men bemærkede brændt græs. IAEA-chefen Rafael Grossi beskrev hændelsen som uacceptabel og advarede om mulige trusler mod nuklear sikkerhed.

Ud over disse eksplosive begivenheder blev Ruslands tidligere viceforsvarsminister, Timur Ivanov, for nylig idømt 13 års fængsel for korruption. Ivanov blev kendt skyldig i at have underslæbt omkring 34,6 millioner euro under indkøb af færger til Krim - en interessant anekdote, der kaster lys over billedet af russiske forsvarsstrategier i regionen.

NATO-partnere er også aktive. Forbundskansler Friedrich Merz bekræftede, at levering af det tyske Taurus-krydsermissil til Ukraine ikke er udelukket, selvom systemets kompleksitet og den tilhørende lange træningsperiode er til debat. Udenrigsminister Johann Wadephul understreger endnu en gang behovet for yderligere våbenleverancer for at forbedre Ukraines luftforsvar.

I betragtning af disse komplekse og dynamiske udviklinger er spørgsmålet fortsat, hvordan geopolitiske spændinger vil fortsætte med at udfolde sig, og hvilken indflydelse de vil have på det fremtidige samarbejde inden for NATO og på sikkerheden i Europa.