OL i Köln: Økonomiske forskere advarer om høje omkostninger og risici

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Økonomiske prognoser for Kölns OL-bud: Eksperter advarer om høje omkostninger og uklare fordele for regionen.

Wirtschaftsprognosen für Kölns Olympia-Bewerbung: Experten warnen vor hohen Kosten und unklarem Nutzen für die Region.
Økonomiske prognoser for Kölns OL-bud: Eksperter advarer om høje omkostninger og uklare fordele for regionen.

OL i Köln: Økonomiske forskere advarer om høje omkostninger og risici

Et muligt bud fra Köln til De Olympiske Lege er i fokus for aktuelle diskussioner om de økonomiske virkninger af sådanne store begivenheder. Oliver Holtemöller, vicepræsident for Leibniz Institut for Økonomisk Forskning i Halle, kommenterede indgående fordele og ulemper. Han understreger, at omkostningerne som regel opvejer indtægterne, hvilket primært skyldes de nødvendige byggeaktiviteter. Mange byer står over for udfordringen med at bruge eksisterende idrætsfaciliteter eller bygge nye, hvilket har stor økonomisk betydning. Et kig på de olympiske lege i Barcelona i 1992 og Salt Lake City i 2002 viser, at positive effekter ofte er undtagelsen. Der er opnået infrastrukturforbedringer, men et kortsigtet positivt forhold mellem indtægter og omkostninger er urealistisk.

Kölns borgere bør se nærmere på metoden bag undersøgelserne af de økonomiske virkninger. Der opstår ofte forskydningseffekter, som komplicerer fortolkningen af ​​besøgstal betydeligt. Holtemöller påpeger, at omkostningsplanlægningen for de olympiske lege ofte er urealistisk og er dramatisk undervurderet på forhånd. Generel inflation og uforudsigelige faktorer spiller også en rolle her. For at kunne træffe en informeret beslutning bør fordele og ulemper ved de olympiske lege kommunikeres gennemsigtigt.

Omkostninger og fordele i international sammenhæng

Et kig ud over Kölns grænser til Paris viser, at de samlede omkostninger for de olympiske lege i 2024 er anslået til omkring 7,7 milliarder euro, med 3,3 milliarder euro planlagt til infrastruktur alene. Det er næsten dobbelt så højt sammenlignet med det klassiske omkostningsinterval på mellem 3 og 5 milliarder euro, der normalt er fastsat for sådanne arrangementer. Timo Zimmermann, en sportsøkonom, gør opmærksom på de høje omkostninger, mens universitetet i Limoges forventer en økonomisk effekt på omkring 10,7 milliarder euro fra stigende turisme og nye job. Men der er skepsis: Stephan Kemper fra BNP Paribas forventer kun en marginal positiv effekt på økonomien, de høje udgifter taget i betragtning. Sikkerhedsproblemer og høje hotelpriser reducerer også reservationer i Paris, hvor 25 % af hotellerne i øjeblikket er underudnyttede.

De forventede 15 millioner besøgende under spillene, hvoraf mange er franske, vil også ofte ikke bo på hoteller – en faktor, der yderligere presser potentielle indtægter. På samme måde som i London ved legene i 2012, hvor kun 10 % af de nye job blev skabt blandt de arbejdsløse, kunne skabelsen af ​​nye job i Paris også have en midlertidig indvirkning. Turismeindustrien står over for fundamentale faktorer såsom faldet i salget hos Air France på op til 180 millioner euro.

Sammenfattende kan det ses, at selvom begejstringen for sådanne store begivenheder ofte er stor, bør der stilles kritisk spørgsmålstegn ved de reelle økonomiske effekter. Hvorvidt Köln har en god hånd med at oplyse borgerne om de reelle muligheder og udfordringer er stadig hen i vejret.