Dommer afviser retssag for smerte og lidelse mod ærkebispedømmet i Köln: forargelse!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

I misbrugssagen fra Köln blev søgsmålet om erstatning for smerte og smerte afvist. Kritik af dømmekraft og kirkeligt ansvar følger.

Im Missbrauchsfall aus Köln wurde die Klage auf Schmerzensgeld abgewiesen. Kritik an Urteil und kirchlicher Verantwortung folgt.
I misbrugssagen fra Köln blev søgsmålet om erstatning for smerte og smerte afvist. Kritik af dømmekraft og kirkeligt ansvar følger.

Dommer afviser retssag for smerte og lidelse mod ærkebispedømmet i Köln: forargelse!

I en opsigtsvækkende dom, der blev bekendtgjort den 2. juli 2025, besluttede Kölns regionale domstol, at ærkebispedømmet i Köln ikke behøver at være ansvarlig for handlinger udført af en præst, der misbrugte en pige i mange år. Sagsøgeren, der boede sammen med præsten som plejebarn, kræver over 800.000 euro i erstatning, fordi hun gennem årene har været udsat for seksuel vold. Retten fastslog dog, at handlingerne fandt sted i privat regi og derfor ikke havde nogen juridisk tilknytning til præstens kirkelige virksomhed. Retssagen blev afvist, hvilket [Deutschlandfunk](https://www.deutschlandfunk.de/erzbistum-koeln-muss-kein- Painsgeld-zahlen-kritik-von-betrooffeneninitiative-eckiger-tisch-100.html) rapporterer.

Afgørelsen, som endnu ikke er juridisk bindende og muligvis kan appelleres til Køln Higher Regional Court, har sat gang i en bred diskussion. Det berørte folks initiativ "Eckiger Tisch" kritiserede skarpt dommerens kendelse og beskrev den som en skændsel for retsstaten. En talsmand for initiativet påpegede, at rettens begrundelse satte spørgsmålstegn ved præstens ansvar, som kun fik forældremyndigheden over pigen på grund af sin stilling som præst. Her viser sig en klar uoverensstemmelse mellem kirkens sociale ansvar og rettens juridiske vurdering.

Kritik af dommen

Et andet aspekt af kendelsen vækker begejstring. Katsch, en repræsentant for initiativet, udtrykte utilfredshed med domstolens fortolkning, som han sagde afslører en grundlæggende misforståelse om den katolske kirke og præstedømmet. Mens retten lægger vægt på, at der ikke er nogen nær sammenhæng mellem den strafbare handling og præstens tjeneste, er spørgsmålet fortsat, hvordan denne adskillelse kan begrundes i tilfælde af så alvorlige lovovertrædelser. Rettens talskvinde forsvarede afgørelsen og påpegede, at retten havde truffet afgørelse i overensstemmelse med gældende ret, hvilket blev drøftet indgående af bl.a. Spiegel.

Retspraksis i Tyskland er ofte inkonsekvent, når det kommer til at vurdere institutionernes ansvar for deres medlemmers handlinger. Denne særlige dom afspejler vanskeligheden ved at skabe en klar juridisk ramme, der både yder ofre for misbrug retfærdighed og beskytter institutioner. Der er grundlæggende spørgsmål om, hvordan ansvar og ansvarlighed kan drages i sager om seksuel vold i kirkelige miljøer.

Social kontekst og videre forskning

Dette emnes eksplosivitet forstærkes af resultaterne af ForuM-undersøgelsen om misbrug i den protestantiske kirke og diakoni. Undersøgelsen identificerede mindst 2.225 berørte personer og 1.259 anklagede, herunder 511 sognepræster, og viser, at håndteringen af ​​sager om overgreb også skal forbedres i andre kirkelige institutioner. Især mangler i behandling og støtte til ofre blev kritiseret, hvilket indikerer, at misbrug ikke kun er et problem for den katolske kirke, men rejser vidtrækkende systematiske spørgsmål. Evangelische Zeitung fremhæver, at mange handlinger var planlagt og ofte rettet mod unge under 14 år.

I debatten om kirkeligt ansvar er det essentielt at have modet til at stille spørgsmålstegn ved strukturerne og give de berørte en stemme. Uden en ærlig og omfattende undersøgelse vil det næppe være muligt at genvinde tilliden og forhindre fremtidige angreb. Den sociale diskussion om disse emner er vigtigere end nogensinde, og det bliver spændende at se, hvordan de juridiske rammer vil udvikle sig.