Klimaændringer: CO2-budgettet svinder ind, 1,5 graders mål er i fare!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

En undersøgelse viser, at CO2-budgettet for 1,5 graders målet kan være brugt op på mindre end tre år.

Eine Studie zeigt, dass das CO2-Budget für das 1,5-Grad-Ziel in weniger als drei Jahren aufgebraucht sein könnte.
En undersøgelse viser, at CO2-budgettet for 1,5 graders målet kan være brugt op på mindre end tre år.

Klimaændringer: CO2-budgettet svinder ind, 1,5 graders mål er i fare!

Tiden er ved at løbe ud - dette går ikke ubemærket hen. En nylig undersøgelse viser bekymrende tal på det CO2-budget, der er nødvendigt for at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 1,5 grader sammenlignet med det førindustrielle niveau. Ifølge [LZ](https://www.lz.de/ueberregional/nachrichten/24122026_Studie-CO2-Budget-fuer-15-Grad- Ziel-schrumpft-rapide.html) vil det resterende CO2-budget være fuldstændig opbrugt om godt tre år, hvis de nuværende udledninger ikke reduceres drastisk. Endnu mere alarmerende er udsigten til en global opvarmning på 1,6 eller 1,7 grader – disse tærskler kan blive overskredet på kun ni år.

Denne rapport, som er udarbejdet af over 60 internationale videnskabsmænd, blev præsenteret på FN's klimakonference i Bonn og understreger spørgsmålets hastende karakter. Studiets hovedforfatter, Piers Forster, påpeger klart, at de nuværende klimabeskyttelsesforanstaltninger ikke er tilstrækkelige til at nå de opstillede mål. Stigningen i globale temperaturer har været tydelig siden 1900, hvor havniveauet i gennemsnit steg med 26 millimeter om året mellem 2019 og 2024 - en udvikling, der sætter kystområder og deres befolkninger i stigende risiko.

Baggrunden for Paris-aftalen

I 2015 blev Paris-aftalen vedtaget, som har til formål at holde Jorden et godt stykke under 2°C over det præindustrielle niveau, med indsatsen rettet mod at begrænse opvarmningen til maksimalt 1,5°C. Sådan beskriver Umweltbundesamt det. Dette mål blev yderligere understøttet af en IPCC-særrapport i 2018, som fremhævede de alvorlige konsekvenser af at overskride 1,5°C. Fra hyppigere ekstreme vejrbegivenheder til alvorlige skader på økosystemer og biodiversitet er listen over potentielle konsekvenser lang og bekymrende.

I øjeblikket viser det faktum, at Jorden brugte et helt år over gennemsnittet på 1,5 grader i 2024, hvor alvorlig situationen er. Ifølge Zeit er 1,22 grader af stigningen menneskeskabt. Med 442 molekyler pr. million har CO2-koncentrationen i atmosfæren nået et rekordniveau, der ikke er set i to millioner år. Efterhånden som emissionerne fortsætter, kan CO2-budgettet være opbrugt på kun tre år, hvilket i sidste ende ville skubbe målet på 1,5 grader uden for rækkevidde.

Hvad skal der gøres nu

For at redde situationen er nogle drastiske foranstaltninger nødvendige. Udledningen af ​​drivhusgasser skal reduceres med mindst 43 % i 2030, og store mængder CO2 skal også aktivt fjernes fra atmosfæren. Problemet ligger dog ofte i detaljerne: I mange lande, især USA under Donald Trumps administration, er der en tilbagegang i klimabeskyttelsen.

Udfordringerne er store, men vi er ikke alene - det internationale samfund, det vil sige alle 195 lande, der har underskrevet aftalen, er opfordret. Især de industrialiserede lande har et særligt ansvar, mens udviklingslandene har brug for støtte. Især stater, der er særligt udsatte på grund af deres geografiske placering, har brug for hurtig og effektiv hjælp.

En opfordring til alle er påtrængende: Mobilisering og samarbejde er afgørende, så 1,5 graders mål ikke kun forbliver en fjern drøm. Ambitiøse klimabeskyttelsesforanstaltninger er ikke en luksus, men en nødvendighed for en fremtid, der er værd at leve.