Frankrigs nye regering i krisetilstand: budgetdebat og mistillid!
Frankrigs nye regering under premierminister Lecornu står over for en kritisk uge med en truende tillidsafstemning og budgetkrise.

Frankrigs nye regering i krisetilstand: budgetdebat og mistillid!
Frankrig står over for en politisk turbulent uge, da premierminister Sébastien Lecornus nyudnævnte regering skal reagere på en række udfordringer. Kabinettet blev udpeget søndag aften, og lige fra starten er der et varmt emne i vente: Det stærkt forgældede lands budget skal udarbejdes. De økonomiske forhold er spændte. Frankrig har med 114 procent den tredjehøjeste gældskvote i EU, lige efter Grækenland og Italien, hvilket ikke gør situationen nemmere. Derudover er de offentlige udgifter blandt de højeste i Europa, hvilket gør behovet for en gennemtænkt spareplan så meget desto mere presserende, som Antenne Unna rapporterer.
Særligt eksplosiv er faren for et mistillidsvotum, annonceret i denne uge af venstrefløjspartiet La France Insoumise (LFI) og det højreorienterede Rassemblement National (RN). Succesen af denne ansøgning kan i høj grad afhænge af Lecornus regeringserklæring. Lecornu ønskede oprindeligt at forelægge sit budgetforslag for parlamentet mandag. Det kræver dog et forudgående kabinetsmøde, som først kan finde sted tirsdag på grund af præsident Macrons tur til Gaza-topmødet i Egypten. Hvis regeringen ikke formår at fremlægge et holdbart budget, kan Frankrig ende uden et godkendt budget ved årets udgang, hvilket yderligere vil ryste det politiske landskab.
Høj spænding i nationalforsamlingen
Den politiske situation i Nationalforsamlingen er anspændt. Lecornu har annonceret en overgangsregering, der skal kunne fremlægge et budget inden årets udgang, men forbliver tro mod en center-højre profil. Selvom de konservative har besluttet ikke længere at deltage i regeringen, er de villige til at støtte lovforslag. Det sker dog under pres fra oppositionen, der varmer yderligere op med kritik af præsident Macron og de planlagte besparelser på 43,8 milliarder euro i det kommende budget. Disse besparelser er også grunden til, at tidligere premierminister François Bayrou ønskede at anmode om en tillidsafstemning i parlamentet den 8. september, hvilket viser, hvor usikker regeringens position er, som Tagesschau fremhæver.
Lecornus troværdighed afhænger i høj grad af hans evne til at håndtere denne politisk og økonomisk følsomme situation. Flere partier, herunder RN, LFI, De Grønne og kommunisterne, har allerede meddelt, at de vil stemme imod regeringen. Bayrou kunne allerede nu gentage erfaringerne fra sin forgænger Michel Barnier, der blev afsat ved et mistillidsvotum i slutningen af 2024, efter at regeringen ikke havde sit eget flertal i parlamentet.
Økonomiske forhold og de deraf følgende udfordringer
Den finansielle situation i Frankrig er fortsat et centralt spørgsmål. I 2024 var den offentlige gæld omkring 3,3 billioner euro, og budgetunderskuddet er bekymrende 5,8 procent af BNP. Mens Tyskland klarer sig meget bedre med en gældskvote på over 62 procent, advarer økonomer om, at den tyske statsgæld også kan stige i fremtiden. [Deutschlandfunk](https://www.deutschlandfunk.de/frankreich- Debt Crisis-staatsfinanzen-eurozone-finanzunternehmen-100.html) understreger, at det komplekse politiske landskab i Frankrig – præget af tre lige store blokke i nationalforsamlingen – gør det svært at finde løsninger på det presserende gældsproblem.
Macron selv møder ikke kun kritik på grund af budgetsituationen, men især på grund af den omdiskuterede pensionsreform, der lægger op til at hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år. Denne foranstaltning havde til formål at hjælpe med at afhjælpe underskuddet, men har forårsaget utilfredshed blandt mange. Oppositionen har allerede sendt klare signaler om, at der også her er behov for forbedringer. Det skal vise sig, om Lecornu og hans kabinet kan få usikkerheden i omløb, eller om ny politisk turbulens er nært forestående.