Forvirring om græsopdrættet mælk: Glade køer eller bare et markedsføringstrick?

Forvirring om græsopdrættet mælk: Glade køer eller bare et markedsføringstrick?

På hylderne i supermarkederne i Köln kan forbrugerne ofte miste overblikket, når det kommer til de forskellige mælkeprodukters navne. Udtrykket "græsmælk" giver indtryk af, at køerne glade græsser på frodige enge, men billedet er vildledende. Hvordan Merkur rapporteret, er "græsmælk" ikke beskyttet i henhold til fødevarelovgivningen. Det betyder, at der ikke er klare retningslinjer for, hvor længe køer egentlig skal være på græs for at få lov til at bære dette navn. Mens en retskendelse fra 2017 slog fast, at køer skal stå udendørs i flere timer mindst 120 dage om året, er hverdagen ofte meget anderledes. I et worst-case scenario vurderes det, at køer ikke er i stand til at græsse i op til 245 dage om året, og forholdene i denne periode er ofte alt andet end gennemsigtige.

Forvirringen omkring sådanne udtryk bør ikke undervurderes. Forbrugerfortalere råder til, at man koncentrerer sig om bedre beskyttede mælkemærker. Særligt bemærkelsesværdigt er mærket ”Pro Weideland”, som stiller høje krav: Her skal køerne have 2.000 kvadratmeter plads per dyr, ikke være bundet og modtage GMO-frit foder. Mærket "For mere dyrevelfærd" er også værd at se nærmere på, da det foreskriver græsning fra april til oktober i mindst seks timer om dagen og giver bevis for tilstrækkelig plads.

Et kig på økologisk mælk

Men selv økologisk mælk kan ikke automatisk sidestilles med græsfodret mælk. Ifølge EU-reglerne er det tilstrækkeligt, at køerne har adgang til et åbent område, hvilket ikke nødvendigvis betyder enge. Fra 2026 planlægger EU at stramme reglerne. Køer skal have adgang til græsgange mellem april og november afhængigt af vejret. Sådanne ændringer kan være problematiske for et stort antal landmænd, især dem, hvis stalde er bygget efter eksisterende specifikationer, og kan direkte skabe økonomisk pres.

Udfordringerne for landmændene

I lyset af de forestående reguleringer vil mange landmænd nu skulle genoverveje deres produktionsmetoder. Hvordan Website.com Som nævnt er tydelige og gennemsigtige oplysninger om fødevarers oprindelse og opbevaringsbetingelser af stor betydning for forbrugerne. Men gennemsigtighed er ikke kun påkrævet i fødevaresektoren: klar information er også afgørende, når man driver hjemmesider. Domæner, hosting og design udgør en væsentlig del af omkostningerne, hvilket gælder for virksomheder som for eksempel mejeribranchen. En professionel online tilstedeværelse kan ikke kun inspirere tillid, men også være med til at øge salget ved tydeligt at kommunikere de udbudte produkter.

Så vi kan se frem til nogle ændringer i drikkevare- og fødevareindustrien, som ikke kun vil sætte skub i debatten om dyrevelfærd, men også rejser spørgsmål om forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed i den digitale verden. Hold dig opdateret for at lære mere om udviklingen i din region!