Ny bestyrelse bringer friske impulser til Moers erindringskultur!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Ny bestyrelse for foreningen "Husk for fremtiden" valgt – friske impulser til nazistisk erindringsarbejde i Moers.

Neuer Vorstand des Vereins "Erinnern für die Zukunft" gewählt – frische Impulse für die NS-Erinnerungsarbeit in Moers.
Ny bestyrelse for foreningen "Husk for fremtiden" valgt – friske impulser til nazistisk erindringsarbejde i Moers.

Ny bestyrelse bringer friske impulser til Moers erindringskultur!

Den 16. juli 2025 valgte foreningen "Husk for fremtiden" på sin seneste generalforsamling en ny bestyrelse, som vil bringe et frisk pust til det engagerede erindringsarbejde. Med Sandra Punge i spidsen som ny forkvinde, Saskia Elle som andenformand og Natalie Lapschies som sekretær, handler det nu om fortsat at beskæftige sig med den nazistiske fortid i den gamle bydel Moers. Som kasserer vil Elisabeth Krokowski sørge for, at klubbens økonomiske forhold er i gode hænder. Nye i bestyrelsen er assessorerne Hildegard Hecker og Ursula Reinartz sammen med de faste assessorer Stefan Otto-Bach og Ulrike Strobel, der støtter foreningen med deres viden og erfaring.

Foreningen "Husk for fremtiden" ser tilbage på mere end 30 års engagement i en levende erindringskultur. Han vil gerne takke de mangeårige bestyrelsesmedlemmer, herunder Ulrich Hecker, Lutz Hartmann, Brigitte Voigt og Maren Schmidt, hvis arbejde ikke må glemmes. De nye bestyrelsesmedlemmer sætter klare mål gennem talrige planlagte aktiviteter: erindringsarrangementer, ekskursioner, publikationer og samarbejdsprojekter med skoler og andre uddannelsesinstitutioner skal inddrage de unge tættere i diskursen.

Hukommelsesarbejde i overgangen

Erindringskulturen i Tyskland har ændret sig enormt siden efterkrigstiden. Efter Anden Verdenskrig var den nationale diskurs længe domineret af en undertrykkelseskultur, hvor ens egne forbrydelser næsten ikke blev diskuteret. Mens DDR nægtede sit ansvar for de nazistiske forbrydelser, brød studenterbevægelsen i 1960'erne tavsheden i efterkrigstidens samfund. Denne bevægelse opfordrede til en alvorlig konfrontation med fortiden og de forbrydelser, der var forbundet med den. I dag er det fast forankret som en del af tyske statslige hensyn, og skolerne har udviklet sig til vigtige steder at håndtere den nazistiske fortid, som EVZ Foundation understreger.

Elementer af disse kulturer er forskellige og omfatter tekster, billeder, mindesmærker samt ritualer og mindebegivenheder. Et eksempel på denne udvikling er de over 50.000 stopklodser, der blev lagt i Europa til minde om de nazistiske ofre. De muliggør individuel og alligevel kollektiv mindehøjtidelighed for nationalsocialismens forfærdelige handlinger. Det bliver mere og mere klart, at håndteringen af ​​denne historie ikke kun er nødvendig, men også en central komponent i identitetsdannelsen og en kritisk undersøgelse af statsforbrydelser.

Forpligtelse til fremtiden

Klubbens nye bestyrelse ønsker nu at blive endnu mere aktiv og planlægger at styrke klubbens interne strukturer. Det omfatter mere intensiv kontakt med medlemmer, vedligeholdelse af hjemmesiden og øget brug af sociale medier for at henvende sig til yngre generationer og inddrage dem i erindringsarbejdet. Disse foranstaltninger er vigtige ikke kun for at bringe historieoplevelsen ud til en bredere offentlighed, men også for at sikre, at fortidens lidelser og forbrydelser ikke glemmes. Foreningen ønsker specifikt at adressere farerne ved glemt hukommelse og institutionel racisme.

Spørgsmålet opstår: Hvad må ikke glemmes? Den nye bestyrelse i Moers arbejder intensivt med denne udfordring og yder et værdifuldt bidrag til en levende erindringskultur gennem planlagte aktioner og aktiviteter.