Føderale stater planlægger en gældsoffensiv: over 3 milliarder årligt!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Efter at have ændret grundloven planlægger seks forbundsstater at påtage sig milliarder i gæld. Forbundsdagen forventer enorme lån.

Sechs Bundesländer planen nach Grundgesetz-Änderung, Schulden in Milliardenhöhe aufzunehmen. Bundestag rechnet mit enormen Krediten.
Efter at have ændret grundloven planlægger seks forbundsstater at påtage sig milliarder i gæld. Forbundsdagen forventer enorme lån.

Føderale stater planlægger en gældsoffensiv: over 3 milliarder årligt!

I Tyskland er der brudt et finansieringsvanvid ud blandt forbundsstaterne siden den seneste ændring af grundloven, som trådte i kraft i maj. Seks forbundsstater har besluttet at optage ny gæld, hvilket vil resultere i nye lån på mere end 3 milliarder euro årligt. Denne udvikling kan ikke overses, da den føderale regering planlægger årlige lån på mere end 176 milliarder euro fra 2026. Billede rapporterer, at Niedersachsen fuldt ud ønsker at udnytte sin maksimalt tilladte nye gæld på 1,4 milliarder euro både i år og næste år. Statsminister Olaf Lies gav denne beslutning grønt lys.

Men Niedersachsen er ikke alene. Også i Hamborg har SPD, CDU og De Grønne udarbejdet nye regler, der gør det muligt at stifte ny gæld på op til 409 millioner euro om året. Schleswig-Holstein derimod planlægger et andet tillægsbudget for at optage yderligere lån på 519 millioner euro årligt, så snart lovkravene er opfyldt. Et tillægsbudget med ny gæld til en "investeringsoffensiv" annonceres i Rheinland-Pfalz, mens Berlin ikke har nogle faste tal for i år, men forventes at sigte mod ny gæld på 780 millioner euro næste år. Og Thüringen har også ambitiøse planer om at optage lån på 277 millioner euro om året i 2026 og 2027. Billede bemærker, at andre forbundsstater også taler om ny gæld.

Økonomisk ansvar eller gældsbinge?

Kritikken af ​​"gældsoffensiven" bliver stadig mere højlydende. Reiner Holznagel, formand for Skatteborgerforeningen, opfordrer til en nytænkning: "Vi skal ikke optage nye lån, men hellere nedbringe gammel gæld." Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt lande virkelig er i stand til at håndtere denne ekstra gæld uden at belaste fremtidige generationer.

Som led i denne debat drøftes også reformen af ​​gældsbremsen intensivt. De tyske Bundesbank har allerede fremsat forslag, der har til formål på den ene side at holde statsfinanserne stabile og på den anden side fremme investeringer i infrastruktur og forsvar. En stabilitetsorienteret vej for øgede offentlige investeringer kunne muliggøre op til 220 milliarder euro i 2030, sagde banken.

Fremtiden for offentlige finanser

Især spiller referenceværdien på 60 procent for gældskvoten fra EU-traktaterne en central rolle. Bundesbank har fastslået, at en stigning i udlånsfleksibiliteten fra 0,35 procent til op til 1,4 procent af BNP, hvis gældskvoten forbliver under 60 procent, kan være afgørende. Dette er en del af de overvejelser, der også er skitseret i den månedlige rapport udgivet i denne uge. Bundesbank ser her en klar retning, der har til formål at fremme ansvarlig gæld uden at bringe den fremtidige økonomi i fare. Det mangler at se, hvordan de enkelte forbundsstater og forbundsregeringen vil håndtere dette spørgsmål i praksis.