Saar-dommere sagsøger forfatningsdomstolen: Urimelig aflønning afsløret!
58 dommere og offentlige anklagere fra Saarland sagsøger den føderale forfatningsdomstol mod deres lave lønninger.

Saar-dommere sagsøger forfatningsdomstolen: Urimelig aflønning afsløret!
Hvad sker der i Saarland? En gruppe på 58 saarlandske dommere og offentlige anklagere har indgivet en klage til den føderale forfatningsdomstol af en meget forståelig grund: De føler, at de bliver behandlet uretfærdigt i deres løn. [sr.de]. Fokus er på det laveste dommerløntrin R1, som gælder for landsdommere og statsadvokater.
Årsagen til utilfredsheden ligger i en lov, som Saarlands delstatsparlament vedtog i april 2024. Denne lov vedtager den landsdækkende overenskomst for den offentlige service fra udgangen af 2023 og giver mulighed for inflationskompensation. Lønningerne bør forhøjes i to etaper: først med 200 euro i november 2024, efterfulgt af en stigning på 5,5 procent i begyndelsen af februar 2025. Men sagsøgerne er af den opfattelse, at denne lov fastholder en eksisterende forfatningsstridig underholdsbidrag til dommere og anklagere og kræver en klar sondring mellem højtstående embedsmænd og dommere.
Alimentationsprincip og forfatning
Hvad gør situationen endnu mere kompliceret? Afgørelsen fra den føderale forfatningsdomstol af 4. maj 2020 spiller en afgørende rolle her. Dette omhandler underholdsbidragsprincippet, som siger, at arbejdsgivere skal give deres dommere og offentlige anklagere en passende leveløn, og at lønnen derfor bør tage udgangspunkt i den generelle økonomiske situation. Hvis lønningerne ikke blev bragt i overensstemmelse med denne forpligtelse, kan det tyde på forfatningsstridig understøtte, som man allerede tidligere fandt i Berlin, hvor lønningerne til gruppe R1 og R2 blev klassificeret som utilstrækkelige fra 2009 til 2015. bundesverfassungsgericht.de
Sagsøgerne fra Saarland hævder, at den nuværende bruttoløn på omkring 4.847,46 euro om måneden for dommere ikke er nok, især når man sammenligner med lønningerne til andre højtstående embedsmænd. Selv efter flere års arbejde tjener de mindre end vicerektorer eller seniorstudieledere. Denne ubalance er ikke kun tydelig i Saarland, men er et problem, der er fremherskende i mange forbundsstater.
Krav om retfærdighed
Det tyske dommerforbund (DRB) støtter retssagen og kræver landsdækkende og officielt vederlag til dommere og offentlige anklagere. Ifølge DRB er lønningerne i mange lande, herunder Saarland, for lave og bringer kvaliteten af retsvæsenet i fare. De kræver ikke kun lettere tilpasning til overenskomsterne, men også en grundlæggende omlægning af dommernes løn, som også tager hensyn til dommernes ansvar og krævende uddannelse. richterbesoldung.de
Problemet er blevet værre siden føderalismereformen i 2006, da den overførte ansvaret for lønninger til staterne. Det betyder desværre, at forskellene mellem de enkelte forbundsstaters lønsystemer bliver stadig mere udtalte, hvilket efterlader dommere mere og mere bagud i deres løn. Sagsøgerne i Saarland kræver derfor en klar erklæring om, at den saarlandske lønregulering R1 for 2024 og 2025 er forfatningsstridig og håber på en strukturel tilpasning af deres lønninger.