Retfærdighed under pres: OVG-beslutning bringer pressefriheden i SH!

Retfærdighed under pres: OVG-beslutning bringer pressefriheden i SH!

En højesteretsdom vækker opsigt i medielandskabet: Slesvig-Holstens Overforvaltningsdomstol (OVG) har besluttet, at myndighedernes afvisning af presselovgivningsoplysninger skal ses som en administrativ handling. Det betyder, at journalister ikke længere vil kunne anlægge sag direkte mod sådanne afgørelser i fremtiden. I stedet skal de igennem en intern klageproces, som potentielt kan stå i vejen for passioneret rapportering. Dette rapporterer LTO.

Afgørelsen er i modstrid med tidligere praksis og udtalelsen fra den føderale forvaltningsdomstol. Baggrunden for sagen var en henvendelse fra avisen Bild om en seksualkriminel efterforskning, som blev afvist af Flensborgs anklagemyndighed. Som svar på denne afvisning sagsøgte avisen Bild, repræsenteret ved advokatfirmaet Partsch & Partner, staten Slesvig-Holsten. Men OVG afviste hasteansøgningen og gjorde det klart, at det korrekte søgsmål var en forpligtelsessag i hovedsagen.

I fokus for pressefriheden

Denne nye forordning ses som en potentiel trussel mod pressefriheden. "Journalister har hidtil været i stand til at anlægge sag direkte, hvis myndighederne ikke besvarer henvendelser," understreger Verden. OVG's afgørelse begrænser denne direkte adgang til domstolene, hvilket gør det betydeligt vanskeligere at levere hurtig og rettidig rapportering.

Den nu nødvendige indsigelsesprocedure har ingen fastsat maksimal varighed. Det betyder, at journalister først kan klage for manglende handling efter tre måneder, hvis der ikke er svar. Derudover skal de indlede en indsigelsesprocedure mod eventuelle afviste eller urigtige oplysninger. Presset på medierne øges således mærkbart.

Indvirkning på medielandskabet

Virkningerne af denne beslutning kan være vidtrækkende, ikke kun i Slesvig-Holsten, men også i andre forbundsstater, da der ikke findes en ensartet presselov på forbundsplan. OVG-afgørelsen har også givet anledning til diskussioner i juridiske kredse, fordi den betragtes som dogmatisk sårbar og funktionelt ukorrekt. Kritikere frygter, at det bringer pressearbejdets aktualitet i fare og gør det sværere for journalister at skaffe relevant information.

Selvom afgørelsen begrænser adgangen til oplysninger for journalister, understreges det, at der fortsat er mulighed for at søge om foreløbig retsbeskyttelse, forudsat at der kan påvises en offentlig interesse og en stærk samtidsrelevans. Spørgsmålet er dog stadig, hvordan disse nye regler vil påvirke mediernes rapportering på lang sigt.