Kiel kæmper med et underskud på 104 millioner euro: store projekter er i fare!
Kiel står med et budgetunderskud på 104 millioner euro. Politiske partier efterlyser besparelser og gennemgang af planlagte projekter.

Kiel kæmper med et underskud på 104 millioner euro: store projekter er i fare!
I Kiel kredser alt i øjeblikket om byens økonomiske udfordringer. Med et budgetunderskud på omkring 104 millioner euro for det kommende år står store projekter på spil. Rådspartierne er fælles om at opfordre til, at de planlagte projekter undersøges nærmere for at finde mulige besparelser. Hvordan NDR rapporter, har især CDU sammen med FDP sat en gennemgang af større projekter på dagsordenen.
Fra den nye Hörnbrücke til det olympiske bud – ikke alle projekter ser ud til at give mening i betragtning af byens anspændte økonomiske situation. SSW-fraktionen opfordrer for eksempel til et kritisk blik på Hörnbrücke, mens Venstre og Partiet endda bringer op på at stoppe OL-buddet. De Grønne er derimod villige til at gå på kompromis og vil gerne drøfte mulige besparelsespotentiale sammen med de øvrige partier.
Kreative industrier under pres
Det er især byens frivillige indsatser, der er i fokus for diskussionen. CDU ser her plads til nedskæringer, især i de kreative industrier, mens SPD er skarpt imod nedskæringer i daginstitutioner, skoler og billige boliger. I stedet opfordrer SPD til nødhjælp fra de føderale og delstatslige regeringer for at støtte kommunerne.
Der er enighed blandt partierne om, at byforvaltningen skal arbejde slankere og mere effektivt. Presset er højt, fordi det strukturelle underskud i Kiel ikke bare kan elimineres. Som Björn Thoroe, formanden for rådsfraktionen DIE LINKE/Die PARTEI, forklarer, kan et balanceret budget kun opnås, hvis indtægtssiden også forbedres. Det er en pointe, han understreger igen og igen, især set i lyset af udviklingen på lokalt plan.
Skattestigninger som en løsning?
Et heftigt omdiskuteret emne er indførelsen af en sengeafgift, som en taler bringer ind i debatten. Det kan være med til at øge byens indtægter. Interessant nok blev denne idé allerede foreslået af Venstre i 2012, men mødte medvind fra De Grønne og SPD. I 2024 var der endnu en ansøgning om at indføre det - denne gang med begrænset succes, da det i sidste ende blev godkendt af rådsmødet med én undladt at stemme.
Den økonomiske situation er ikke kun anspændt i Kiel. Så rapporteret Destatis at udgifterne til kommunale budgetter i Tyskland steg med 12,6 procent, mens indtægterne kun steg med 7,6 procent. Sociale ydelser fylder en stor del af udgifterne, hvilket kun øger udfordringerne for byer og samfund.
Så der er en omfattende debat forude, som ikke kun påvirker fremtidige projekter i Kiel, men også den generelle økonomiske situation for byen og dens borgere. Kursen for de kommende år skal snart sættes, og parterne skal finde løsninger, der er holdbare. Det står hurtigt klart her: Det økonomiske pres er ikke kun på kommunerne nu, men også i fremtiden og vil derfor fortsat være et centralt emne på den politiske dagsorden.