De Maizière advarer: Østtyskere har brug for mere lighed!

De Maizière advarer: Østtyskere har brug for mere lighed!

Den 3. oktober 2025 blev 35-årsdagen for tysk enhed fejret i Stuttgart Rådhus. Hovedtalen blev holdt af den tidligere føderale indenrigsminister Thomas de Maizière (CDU), som understregede vigtigheden af ​​sammenhold for sin familie, da hans pårørende også var påvirket af opdelingen i øst og vest. I sin tale bemærkede de Maizière, at folk fra det østlige Tyskland beskæftiger sig mere intensivt med genforeningens historie end deres vestlige kolleger. Han opfordrede til mere ligestilling i dialogen mellem øst- og vesttyskere og kritiserede en "foredragsholdning" over for borgerne i de nye forbundsstater. Dette gør det klart, at emnerne "Øst" og "Vest" stadig er relevante selv 35 år efter genforeningen.

Den tidligere minister fremhævede især den "østtyske træthed ved forandring" og den usikkerhed, som mange østtyskere føler med hensyn til demokrati og statsinstitutioner. Disse usikkerheder er blandt andet resultatet af tidligere skuffelser. Han mindede om, at tysk enhed var et "lykketræf i historien" og et fælles projekt, hvis bevarelse og videreudvikling skal have topprioritet. Han appellerede også til behovet for seriøst at tage fat på aktuelle emner som fredsbevarelse, lægehjælp og infrastruktur, som er mere til stede end de igangværende skel mellem øst og vest.

Ser på det politiske landskab

Diskussionen om den sociale kløft mellem øst og vest er ledsaget af de nylige delstatsvalg i Sachsen, Thüringen og Brandenburg. Den politiske balance er skiftet der - en klar indikation af den skiftende politiske kultur i Østtyskland. Ifølge Deutschlandfunk mærkes følelsen af ​​splittelse ikke kun geografisk, men også socialt. Forskelle i levevilkår og muligheder er tydeligt synlige mellem forskellige sociale grupper i befolkningen, hvilket i stigende grad polariserer vælgerne i de nye forbundsstater.

AfD og Citizens for Saxony West (BSW) vinder støtte dér, hvor en tredjedel af vælgerne fra Østtyskland hælder til AfD, men ikke repræsenterer et flertal. Det viser sig, at mange østtyskere ofte føler sig ydmyget og ikke taget alvorligt, hvilket i sidste ende fører til politisk protest. "Skelnen mellem øst og vest er en vesttysk konstruktion," forklarer Dirk Oschmann. Denne udtalelse gør det klart, at problemerne er dybt forankret i historien, og at sociale og kulturelle ulemper i Østen ofte er svære at kompensere for.

En delt mening

Den politiske kultur i Tyskland er blevet diskuteret igen og igen siden genforeningen. På trods af fremskridtene i den østtyske økonomi er øst-vest-kløften fortsat et fremtrædende emne. Faldet i tilfredsheden med demokratiet i Østtyskland er alarmerende. Undersøgelser viser, at østtyskere, især den ældre generation, har en mere skeptisk holdning til politik i Forbundsrepublikken, mens yngre østtyskere under 35 år vurderer levevilkårene mærkbart mere positivt.

De sentimentale minder om genforening synes at være formet af forskellige politiske og sociale erfaringer. I Østtyskland er der udviklet en større afstand til principperne for parlamentarisk demokrati, og det er fortsat en udfordring for social enhed at bygge bro over denne kløft.

Stuttgarts ceremoni mindedes også den smertefulde deling af Tyskland. Borgmester Frank Nopper (CDU) opfordrede til et mere afslappet forhold mellem tyskerne og deres land og nævnte den tidligere kansler Helmut Kohl, i hvis minde en gade eller allé skulle nævnes. Denne gestus kunne være symbolsk for den nødvendige sammenhængskraft i samfundet, da landet fortsætter med at arbejde med spørgsmål om enhed.

Diskussionen om tysk enhed forbliver i live og rører folks sind – der er stadig meget at gøre for at lukke kløften mellem de forskellige dele af Tyskland. Mens scenen i Stuttgart var af rent regional karakter, afspejler den de løbende udfordringer i hele landet.

tagesschau.de rapporterede at... deutschlandfunk.de henvender sig til..., og bpb.de giver et overblik over…