Suche
Mein Konto
Ny industriel elpris: hvem gavner og hvem taber i Tyskland?
Artiklen fremhæver den planlagte industrielle elpris i Tyskland fra 2026, som skal lette byrden for energiintensive virksomheder. Kritik og muligheder for virksomheder som Heidelberg Materials diskuteres.
Ny industriel elpris: hvem gavner og hvem taber i Tyskland?
Diskussionen om industrielle elpriser i Tyskland har taget fart i de seneste uger og hænger tæt sammen med de udfordringer, som den indenlandske industri lige nu skal overvinde. Forbundsøkonomiminister Katherina Reiche (CDU) meddelte, at en sådan pris ville blive indført for 2.000 energiintensive virksomheder i kemi-, stål- og basismaterialeindustrien fra 1. januar 2026. Dette er en reaktion på de ekstremt høje el-omkostninger og det tilhørende tab af arbejdspladser på mange tyske fabrikker. Men som berliner-zeitung.de rapporterer, er denne plan også mødt med betydelig modstand.
Et andet fokus er på DAX-selskaberne. Virksomheder som BASF, Thyssenkrupp, Salzgitter AG og Heidelberg Materials kunne grave dybt i deres lommer for at drage fordel af de målrettede tilskud. BASF har for eksempel over 50 % af sine aktier i hænderne på udenlandske fonde, herunder statsinvestorer. Kritikere frygter, at mellemstore virksomheder og leverandører kan komme tomhændet derfra. Disse virksomheder, som ofte udgør rygraden i den tyske økonomi, truer med korttidsarbejde eller endda lukninger. Holger Lösch fra BDI understreger, at der er et akut behov for aflastning til den energitunge industri, men samtidig efterlyser han strukturreformer for en langsigtet løsning.
Konkurrenceevne og job
Den høje elprissituation bringer tysk industris konkurrenceevne i fare, hvilket IG Metall også understreger i sine advarsler. Den forventer, at titusindvis af arbejdspladser vil gå tabt, hvis konkurrencedygtige energipriser ikke kan garanteres. Derfor hilser både IG Metall og Federation of German Industries udviklingen i denne retning velkommen. Særlig interessant bliver det, når man tænker på, at EU-Kommissionen stadig skal godkende det, da det er en form for bistand. I de kommende forhandlinger er hurtig godkendelse afgørende for overlevelse.
Et ståltopmøde, der fandt sted den 6. november i kancelliet og blev ledet af kansler Friedrich Merz, samlede nøglespillere. Foruden forbundsøkonomiminister Katherina Reiche var også vicekansler Lars Klingbeil (SPD) og repræsentanter for stålindustrien til stede. Hovedemnerne var robusthed, handelsforbindelser og selvfølgelig de presserende energipriser. Det viser, at et stærkt samspil mellem politik og industri er nødvendigt for sammen at overkomme de kommende udfordringer.
Langsigtede perspektiver og løsninger
Der er dog stadig åbne spørgsmål vedrørende den specifikke struktur af den industrielle elpris. Tidligere overvejelser varierede fra fem øre per kilowatttime for de pågældende virksomheder. Disse statstilskud kan koste den føderale regering op til 1,5 milliarder euro årligt, som skal dækkes af klima- og transformationsfonden. Der er enighed om, at en lavbureaukratiregulering er nødvendig for virksomhederne, så bevis for brug af tilskuddene ikke bliver en ekstra belastning.
Den kemiske industri ser sig selv som systemisk vigtig og kræver en permanent reduktion af energiomkostningerne. BASF og Stålforeningen udtrykker dog skepsis over for de planlagte tiltag og forventer, at der vil blive planlagt en elpriskompensation. Det mangler derfor at se, hvordan debatten om rimeligheden af tilskuddene og ansvaret for industrilokaliseringen udvikler sig. Forhandlingerne med EU-Kommissionen er i slutfasen, og industrien er spændt på at se, hvilke løsninger der i sidste ende kommer på bordet.