Stigende antal indsættelser: Heilbronns brandvæsen kæmper mod unødvendige alarmer!

Stigende antal indsættelser: Heilbronns brandvæsen kæmper mod unødvendige alarmer!

De frivillige brandvæsener i Heilbronn-området har for nylig registreret en betydelig stigning i antallet af indsættelser. I gennemsnit er styrkerne indsat mere end tolv gange om dagen, hvilket i stigende grad bekymrer ikke kun brandfolkene, men også de ansvarlige. Reinhold Gall, en erfaren brandmand og æresformand for brandvæsenet i Heilbronn-distriktet, er kritisk over for den type operationer, der ofte ikke er inden for brandvæsenets kompetenceområde. Gall vurderer, at omkring 20 til 30 procent af advarslerne er unødvendige. Almindelige opgaver som at rydde grene efter lette storme eller rydde op i nedfaldne bærbare toiletter æder ressourcer og tid, der kunne bruges bedre andre steder. Det, der dog er særligt eksplosivt, er de hyppige operationer for at oprydde spor af olie, som det for nylig var tilfældet med Obersulm-brandvæsenet, som blev kaldt til sådanne hændelser fem gange inden for to uger. Disse operationer er ikke kun komplekse, men ofte også juridisk uklare, da ansvaret for at fjerne oliespor normalt ligger hos vejbygningsmyndighederne, dvs. føderale, stater, distrikter eller kommuner.

Gall kritiserer, at brandvæsenet bliver alarmeret til at huse nødopkald, som en tjenesteudbyder normalt har ansvaret for. Dette er ikke alene ineffektivt, men det kan også give problemer hos brandmændenes arbejdsgivere, som ifølge brandvæsenloven er forpligtet til at deltage i alarmopkald. For at forbedre situationen efterlyser brandvæsenet og kontrolcentralerne en mere detaljeret undersøgelse af nødsituationer, inden beredskabet bliver alarmeret. Offentlig udbredelse anses for at være afgørende for at informere opkaldere om de potentielle omkostninger ved småoperationer.

De økonomiske aspekter

Men det er ikke kun selve operationerne, der giver eksperterne hovedpine, men også de dermed forbundne omkostninger. Udgifterne til brandvæsenets drift afholdes som udgangspunkt af kommunerne; Men i visse tilfælde, som f.eks. sjov opkald eller groft uagtsom adfærd, kan de videregives til den ansvarlige. For eksempel kan opkaldere blive bedt om at betale, hvis der ikke er en nødsituation. Omkostningerne kan variere betydeligt afhængigt af typen af ​​operation og er ofte et varmt måltid værd - i Berlin er gebyrerne for eksempel EUR 4,70 per minuts drift for et brandvæsen, mens kranbiler koster EUR 11,70.

Kommunerne står derfor over for en økonomisk byrde, som ikke kan ses bort fra. Ofte bliver de opkaldere, der alarmerer brandvæsenet om de mindste bekymringer, såsom fjernelse af vand fra kældre eller oprydning af lette spor af olie, ikke informeret om de mulige omkostninger. Nogle sendte endda brandvæsenet afsted, da de blev informeret om omkostningerne. Det viser, hvor vigtigt det er at skabe opmærksomhed om korrekt brug af alarmnumre og at tilskynde til en ændring i tænkningen i befolkningen.

Afklar ansvar

Et andet problem, der opstår under operationer, er manglen på klarhed omkring ansvar, især når det kommer til oprydning af olieudslip. I Slesvig-Holsten er det f.eks. Statens Kontor for Vejbygning og Transport (LBV.SH) ansvarlig for forbundsvejene, mens byggeværfter eller brandvæsen træffer de nødvendige foranstaltninger til kommunale veje. Disse uklare ansvarsområder kan føre til, at brandvæsenet uforholdsmæssigt ofte bliver kaldt ud til operationer, der ikke er en del af deres hovedopgaver. En anbefaling til handling for at afklare disse ansvarsområder anses derfor for nyttig for både at aflaste beredskabet og bruge de offentlige ressourcer mere effektivt.

Med alle disse overvejelser står brandvæsenet over for udfordringen med at koncentrere sin værdifulde tid og energi om virkelige nødsituationer – for hvert minut tæller, når menneskeliv er på spil. SWR rapporterer, at fremtiden for operationel taktik afhænger af en ændring i tænkningen blandt befolkningen. Det er stadig at håbe, at både opkaldere og lokalsamfundet vil engagere sig mere intensivt med de kritiske problemer omkring alarmnummeret 112 i de kommende måneder.

Det vises igen og igen, hvor vigtigt det er at se brandvæsenet ikke kun som en styrke i beredskabssituationer, men også som en del af et større fællesskab, der sikrer tryghed og orden. Offentlig accept og korrekt brug af nødopkald er en fælles bekymring for alle.