Oprør i Radolfzell: Historiker kræver, at Kratts æresborgerskab tilbagekaldes!
Historiker Markus Wolter opfordrer til, at August Kratts æresborgerskab i Radolfzell revideres. Stem den 24. juni 2025.

Oprør i Radolfzell: Historiker kræver, at Kratts æresborgerskab tilbagekaldes!
Et åbent brev fra historikeren Markus Wolter vækker opsigt i Radolfzell. Han henvendte sig til kommunalbestyrelsen for at drøfte August Kratts æresborgerskab. Kratt var fungerende borgmester i den daværende SS-garnisonsby fra 1942 til 1945 og har været æresborger siden 1962, efter at han reddede byen fra ødelæggelse ved at hejse et hvidt flag. Wolter ser dog den tidligere vurdering af Kratts eksponering for nazisterne som utilstrækkelig, som Seemoz rapporterer.
Kontroverserne omkring Kratt er ikke nye: han var et aktivt medlem af NSDAP siden 1933 og støttede også SS. I løbet af sin embedsperiode blev han sat under pres, især efter at viceborgmesteren i Singen blev henrettet af SS to dage tidligere. Hans engagement i organisationer som ADEFA, der boykottede den jødiske tøjindustri, illustrerer hans dybe engagement i nationalsocialistisk ideologi.
Beskyldninger og krav
Wolter kritiserer en rapport fra Dr. Habil. Carmen Scheide, der fremstiller Kratts rolle i nationalsocialismen som uproblematisk. Han hævder, at denne vurdering ikke tog højde for væsentlige arkivkilder og sekundær litteratur. Wolter, der siden 2017 intensivt har studeret nationalsocialismens historie i Radolfzell, har bevist, at byadministrationen gennemførte tvangssteriliseringer, hvor Kratt var aktivt involveret. Dette kaster nyt lys over de præstationer, som han posthumt blev hædret for.
"Byens administration bliver aldrig træt af at påpege, at der er igangværende forskning i Kratts nazistiske fortid. På trods af hans dybe engagement i nationalsocialismen blev hans æresborgerskab dog ikke tilbagekaldt," sagde Wolter i sit brev. Han efterlyser en gennemgang af anbefalingen fra AK Erindringskulturen, som foreslår at bevare æresborgerskabet. Beslutning herom er berammet til den 24. juni 2025.
En skygge af fortiden
Mindetavlen på katedralens springvand fejrer Kratts "redning" af byen, men negligerer perspektiverne for de faktiske ofre for nationalsocialismen. Personligheder som Berta og Elisabeth Welschinger, der blev myrdet i eutanasiprogrammet, forbliver unævnte. Offentlig opfattelse i Radolfzell fokuserer mere på Kratts formodede heltegerninger end på skæbnen for dem, der led under regimet, som Seemoz beskriver.
En aktuel undersøgelse af den tyske erindringskultur viser, at der er store huller i viden i samfundet, og at der er et stigende behov for en "lukning" af den nazistiske fortid. Mens 42,8 % af de adspurgte understregede vigtigheden af at huske de nazistiske forbrydelser, mener et overvældende flertal, at det er på tide, at en kritisk undersøgelse af fortiden trækker en grænse. Denne ambivalente holdning til den nazistiske fortid afspejles også i den politiske opfattelse: Mere end halvdelen af de adspurgte anser AfD for at være uvalgbar i sammenhæng med tysk historie, hvilket viser, at diskussionen om disse spørgsmål er kontroversiel ikke kun lokalt, men også på nationalt plan, som Tagesschaurapport.
Radolfzell lokalbestyrelsens beslutning om at tildele August Kratt æresborgerskab vil sende et vigtigt signal. Kan vi komme overens med et tidligere NSDAP-medlem som æresborger, mens ofrenes stemmer fortsat bliver skubbet i baggrunden? I en tid, hvor mange mennesker ønsker at fokusere på nutidens presserende spørgsmål, er det stadig en væsentlig opgave at lære af fortiden, som vi ikke bør unddrage os.