Fremtiden for det tidligere Reutlingen savværk: Kommer redning?

Fremtiden for det tidligere Reutlingen savværk: Kommer redning?

Det gamle savværk på Echaz i Reutlingen, der engang var et blomstrende firma, har stået tomt i årevis og er hurtigt ved at forfalde. Møllen var ejet af familien Wegst i næsten et århundrede, som købte den i 1912 og drev den indtil 1988. Møllen hentede sin energi fra Echaz'ens vandkraft, før den kun blev brugt sporadisk til rundvisninger. I 2013 skiftede savværket hænder, da Kurt Wegst solgte det til en privatperson, der nu har udlejet den tilstødende beboelsesejendom, som nu står tom. Men som gea.de rapporterer, planlægger den nye ejer at stoppe møllens samarbejde med Re.ut og leder efter samarbejdet med Re.ut.

Selvom byen stadig har møllehjulet, dele af teknologien og vandrettighederne, er der endnu ikke fremlagt konkrete planer om at renovere eller revitalisere møllen. Den nye ejer har udtrykt ønske om at bruge det historiske sted til kulturelle formål og foreslået et rundbordsbord for at udvikle ideer om savværkets fremtid. En dato for disse drøftelser er endnu ikke offentliggjort, men kan finde sted snart i løbet af året.

Betydningen af ​​vandkraft

Vandkraft har spillet en stor rolle i den tekniske udviklings historie, og indsigt i brugen af ​​vandkraft i fremtiden kan også være vigtig i Reutlingen-regionen. Savværkerne er ikke kun en del af den industrielle revolution, de bidrager også til møllens diversificering, som omfatter omkring 40-50 typer kommercielle møller. Den første dokumenterede idé til at bygge savværker går tilbage til det 13. århundrede, med de mest berømte designs overlevende fra kunstnere som Leonardo da Vinci og Francesco di Giorgio Martini. Disse historiske teknikker kan også være vigtige for den fremtidige brug af Reutlingen-savværket, som hjemmesiden stuetings-muehle.de beskriver i detaljer.

Behovet for at bevare og revitalisere gamle møller og deres teknologi er ikke kun tydeligt i Reutlingen. For eksempel blev en bog, der omhandler savværkernes teknologiske historie, for nylig præsenteret på Swabian Farm Museum i Illerbeuren. Bogen dækker emnerne savning, vandkraft og elproduktion og kan være interessant for alle, der er interesseret i møllernes kulturelle og tekniske betydning. Wais & Partner understreger, at Hettisried-savværket er en del af disse diskurser og som familievirksomhed stadig spiller en central rolle i dag.

Udfordringerne i Reutlingen er komplekse, men det er mulighederne også. Med en engageret ny ejer og byens vilje til at samarbejde kunne fremtiden for det gamle savværk på Echaz se lys ud. Integrationen af ​​historisk viden, lokal kultur og moderne brug kan i sidste ende danne grundlag for et nyt kapitel i denne traditionelle mølles historie.