Suche
Mein Konto
70 år med søstres liv: Antonia og Anna fortæller deres historie!
Anna og Antonia Breisinger har boet i Sigmaringen i 70 år, formet af fascinerende livshistorier og forandringer i byen.
70 år med søstres liv: Antonia og Anna fortæller deres historie!
Når to søstre alligevel deler deres hverdag efter 70 år, tyder det på et helt særligt forhold. Anna og Antonia Breisinger bor i Sigmaringen og fejrer i øjeblikket ikke kun deres mangeårige forhold, men også deres meget forskellige livshistorier. Anna, den ældste af de to på en stolt 101 år gammel, voksede op i Horb am Neckar, mens Antonia, den 14 år yngre søster, blev født i Argentina. De to mødtes for første gang i 1949 efter at være vokset op mere end 10.000 kilometer fra hinanden.
Søstrenes historie begynder dybt i fortiden. Hendes forældre emigrerede til Argentina i 1924 for at drive landbrug der, mens Anna oplevede Anden Verdenskrigs rædsler i Tyskland. Antonia fulgte begivenhederne på afstand og udførte senere bemærkelsesværdigt arbejde som tandlæge i sit hjemland. Men længslen efter Tyskland blev for stor - varmen i Argentina kom til hende, og så vendte hun tilbage for at blive regionens første kvindelige tandlæge i Sigmaringen i 1955.
En fælles sti i Sigmaringen
I september 1955 flyttede Antonia ind i sin søster Annas lejlighed for at lære tysk. Fra da af arbejdede de to søstre sammen i tandlægepraksisen og fulgte udviklingen i Sigmaringen. Gennem årene oplevede de både nedgangen i trafikken og ankomsten af den tyske hær. Mens deres by ændrede sig, forblev de den samme - deres tætte bånd oplevede lejlighedsvis gnidninger, men bragte også lidenskabelige diskussioner.
Et andet interessant aspekt af deres tid sammen er, at søstrene aldrig lukkede en mand ind i deres liv. Dette formede ikke kun deres forhold, men skabte også sin egen dynamik. Det er ikke kun deres forskellige oprindelseshistorier, der forbinder dem, men også deres daglige interaktion i alderdommen, der gør dem stærke og forenede.
Et kig ind i fortiden
Den kontekst, som Anna og Antonia levede i, skal ikke undervurderes. Efter Anden Verdenskrig gennemgik Tyskland en afnasificeringsfase, der varede indtil 1949. Mens disse processer i høj grad påvirkede samfundet, var personlig lykke lige så afgørende for Anna og Antonia. Økonomisk fornyelse i Vesten, herunder gennem valutareformer, førte til skabelsen af et mere stabilt boligrum. Ludwig Erhard argumenterede med succes for den sociale markedsøkonomi, som hurtigt førte til en forbedring af levevilkårene.
I løbet af denne tid voksede også muligheden for efteruddannelse og selvrealisering, hvilket Antonia fik betydeligt gavn af med sine tandlægeevner. Denne udvikling afspejler ændringerne i det samfund, som de to søstre levede i, og de interne kampe, de skulle overvinde. Det skabte grundlag for integration og mulighed for at finde sin plads i denne nye, dynamiske verden.
En lille detalje fra hendes hverdag, der er særligt iøjnefaldende: Antonia begyndte at lære italiensk for et par år siden i en alder af 90 år – uden at tillægge grammatik den store vægt! Et eventyr i deres alderdom, der viser, hvor livsbekræftende de altid har været. Man kan næsten sige, at de har en god evne til at opdage og lære nye ting selv i deres senere år.
Annas og Antonias liv er ikke kun et vidnesbyrd om familiens sammenhængskraft, men også et lille stykke samtidshistorie, hvor to kvinders erfaringer sættes i sammenhæng med store sociale forandringer. Og det er netop det, der gør hendes historie så unik.