Palmer kæmper mod graffiti: 5.000 euro til information i Tübingen!
Boris Palmer, borgmester i Tübingen, kritiserer graffiti som en social pest og tilbyder belønninger for information.

Palmer kæmper mod graffiti: 5.000 euro til information i Tübingen!
Bølgen af uautoriseret graffiti laver bølger i Tübingen. Boris Palmer, byens ikke-partiborgmester, har gentagne gange udtrykt sin utilfredshed med stigningen i ulovlige sprøjteoperationer. Især efter opdagelsen af ny graffiti på et nydesignet område i faciliteterparken ved Europaplatz, kort før åbningen, føler Palmer sig nødsaget til at reagere offensivt. I et Facebook-opslag beskriver han graffiti som et "skadedyr" og opfordrer til, at disse handlinger bliver forbudt af samfundet. Ifølge Palmer fører faldefærdige offentlige faciliteter til mærkbart socialt forfald. For at modvirke dette har han allerede tilbudt en belønning på 5.000 euro for information om sprøjterne, hvilket understreger, at hans besked haster. Byens budget lider under de høje omkostninger til fjernelse af graffiti, hvilket betyder, at der mangler midler til andre vigtige opgaver.
Et andet omdrejningspunkt er graffiti-bogstaverne i byens centrum, især på platantræet på Neckar-øen. Her er ikke kun træer ramt, men også historiske bygninger som kollegialkirken, rådhuset og universitetets nye auditorium. Palmer opfordrer borgerne til straks at anmelde sådanne forbrydelser til politiet. Han henviser til alarmnummeret 110, som kan bruges, når man observerer gerningsmænd under gerningen. Der har allerede været flere anholdelser af sprøjter i år, hvilket viser, at bysamfundet reagerer. For Palmer er disse handlinger ikke blot til gene, men en chikane, der går hånd i hånd med en klar mangel på respekt for historisk bevaring.
Offentlig reaktion og nye diskussioner
Situationen rejser også spørgsmål om de sociale betydninger af graffiti. Selvom Palmer opfatter dette som kriminel adfærd, kan det ikke afvises i samfundsdebatten, at graffiti også er anerkendt som en kunstform i mange sammenhænge. I akademisk diskussion ses graffiti ofte som et symbol på kriminalitet, hvilket også ses ud fra et kriminologisk perspektiv. Praksis med graffitisprøjter står mellem ulovlige handlinger og kunstnerisk udfoldelse, hvilket fremhæves i forskellige diskurser, som f.eks. Akademia beskriver.
Palmer har beskæftiget sig intensivt med problemet og bruger sine sociale mediekanaler til at gøre opmærksom på problemet. Et indlæg af ham - "AGAB (All Graffitiers are Bastards)" - illustrerer hans bitre holdning. I sprøjtekredse ses sådan offentlig kritik ofte som et incitament til at fortsætte handlingerne. Palmer er dog fortsat standhaftig og efterlyser bred opbakning fra befolkningen i kampen mod det stadig mere udbredte graffitifænomen. Håbet er, at det offentlige rums forfald gennem fælles indsats kan stoppes.
Sammenfattende kan man sige, at Tübingen er i en alvorlig kamp for at bevare sine offentlige rum. Boris Palmers appel virker mere presserende end nogensinde, da omkostningerne til fjernelse af graffiti udgør en betydelig byrde for byen og hurtigt kan føre til det økonomiske pres, som så mange byer oplever i øjeblikket.
For mere information om, hvordan graffiti opfattes i samfundet, kan interesserede også tage et kig på den omfattende analyse af dette emne Akademia kaste.