Anholdelse af en Holocaust-benægter: Antisemitisme afsløret i Starnberg!

Anholdelse af en Holocaust-benægter: Antisemitisme afsløret i Starnberg!

Den 7. oktober 2025 blev en 70-årig tysk-canadisk statsborger anholdt af den offentlige anklagemyndighed i München og politihovedkvarteret i Oberbayern Nord i Starnberg. Manden er mistænkt for ved flere lejligheder at have begået tilskyndelse til had og for at have brugt grundlovsstridige nummerplader. Denne arrestation blev foretaget på grundlag af en arrestordre fra undersøgelsesdommeren ved Münchens distriktsdomstol, efter at undersøgelserne foretaget af antisemitismekommissæren for den bayerske retsinstans og kriminalpolitiets inspektorat afslørede oplysninger om de påståede handlinger, der fandt sted fra november 2022 til august 2025.

Den sigtede er ikke ukendt, da han allerede flere gange er blevet dømt for lignende forhold. Han skulle efter sigende have offentliggjort videoer på beskedplatformen Telegram, hvor han agiterede mod jøder og spredte højreekstremistisk indhold. Han hævdede blandt andet, at gaskamrene i Auschwitz først blev bygget som kulisser efter krigen. Andre påstande omfatter falske påstande om 11. september 2001, som også har antisemitiske undertoner. Det hele skete i et klima præget af stigningen i desinformation og hadefulde ytringer, især gennem digitale platforme.

Juridisk baggrund for Holocaust-benægtelse

I Tyskland er det ikke kun et socialt, men også et juridisk tabu at benægte Holocaust. Nogle grundlæggende lovbestemmelser blev indført allerede i 1960'erne for at bekæmpe benægtelse af nazistiske forbrydelser. Disse juridiske foranstaltninger kom som reaktion på en bølge af antisemitiske hændelser i samfundet. Det var allerede dengang klart, at oprør og benægtelse af nationalsocialismens forbrydelser repræsenterede alvorlige trusler.

Den 25. april 1985 besluttede den tyske Forbundsdag, at Holocaust-benægtelse ville blive retsforfulgt som en separat lovovertrædelse. Dette var et afgørende skridt, fordi den føderale forfatningsdomstol gjorde det klart i 2018, at Holocaust-benægtelse ikke falder ind under beskyttelsen af ​​ytringsfriheden. Forbundsdagen strammede derefter paragraf 130 i straffeloven for at sikre, at sådanne forbrydelser automatisk retsforfølges af den offentlige anklager. De juridiske rammer afspejler det hastende, hvormed Tyskland skal udtale sig mod antisemitisme og had.[bpb] rapporterer, at den parlamentariske debat om disse spørgsmål stadig er af stor betydning i dag.

Aktuel udvikling og social relevans

De seneste hændelser kaster lys over de igangværende samfundsmæssige udfordringer i håndteringen af ​​antisemitisme. Anholdelsen af ​​den 70-årige mand viser, at spredningen af ​​højreekstremistisk og antisemitisk indhold er stigende, især på digitale netværk. Dette er ikke kun et tysk problem, men har udviklet sig til et internationalt fænomen, der er præget af netværk i forskellige lande.

I lyset af den stigende relevans af digitale kommunikationskanaler og fremkomsten af ​​hadefulde ytringer i disse rum, har politikerne reageret. I juni 2020 blev der vedtaget en lov mod højreekstremisme og hadforbrydelse, der pålægger strengere straffe for trusler på internettet. Den sociale diskussion om antisemitisme og behovet for hjælp til at bekæmpe desinformation er mere aktuel end nogensinde og er også i fokus for fremtidige lovbestemmelser, da koalitionspartnerne fra Unionen og SPD planlægger at forbyde manipulativ praksis.

Sammenfattende er anholdelsen af ​​den påståede Holocaust-benægter fortsat et vigtigt skridt i kampen mod antisemitisme og tilskyndelse. Det viser, at der på trods af retsgrundlaget og det sociale engagement stadig ligger et stort arbejde foran os med at føre en åben dialog om disse presserende problemer og give de berørte en stemme.