Kæmpe skovtab i Amazonas: Hvad betyder det for vores klima?

Kæmpe skovtab i Amazonas: Hvad betyder det for vores klima?

I den brasilianske Amazonas er situationen i regnskovene forværret dramatisk: Siden 1985 er omkring 52 millioner hektar natur gået tabt der, et område større end hele Spanien. Samlet set er tabet i Brasilien, siden registreringerne begyndte, bekymrende 111,7 millioner hektar, hvilket er mere end tre gange så meget som Tyskland. Disse alarmerende tal kommer fra initiativet KortBiomas, som analyserer satellitbilleder og som består af universiteter, NGO'er og teknologivirksomheder.

I næsten fem århundreder op til 1985 var 60 procent af nutidens jord i Brasilien allerede blevet omdannet til landbrug, minedrift og byer. Men chokerende nok skete det meste af denne transformation, 40 procent, på kun fire årtier mellem 1985 og 2024. Især årene mellem 1995 og 2004 så den mest alvorlige skovrydning. Det sidste årti har været præget af accelereret skovrydning på grund af klimapåvirkninger, jordforringelse og fortsat udvidelse af landbrugsjord.

Klimapåvirkninger og skovbrande

Konsekvenserne af denne skovrydning er dramatiske: Andelen af ​​naturområder i Brasilien er faldet fra 80 procent i 1985 til kun 65 procent i 2024. Det største vådområde på jorden, Pantanal, har præget sine oversvømmelser, hvor 2024 betragtes som det tørreste år i de sidste 40 år. I 2024 var vandoverfladen i Pantanal hele 73 procent under gennemsnittet for årene frem til 2024, hvilket resulterede i ødelæggende skovbrande. I Cerrado, Brasiliens våde savanner i sydøst, er omkring 40 millioner hektar naturlig vegetation blevet skåret ned i løbet af de seneste fire årtier – et fald på 28 procent.

Midt i denne bekymrende udvikling har præsident Luiz Inácio Lula da Silva lovet "nul skovrydning" for Brasilien i 2030. Denne meddelelse forventes på den kommende COP30 globale klimakonference i november i Belém i Amazonas-regionen, hvor emner som klimabeskyttelse og skovrydning er på dagsordenen. På trods af disse løfter er presset på ressourceforbruget i Amazonas fortsat højt.

Globale bestræbelser på at redde skove

Spørgsmålet om skovrydning er ikke kun et brasiliansk problem, men et globalt problem. På FN's klimakonference COP26 i Glasgow forpligtede over 100 lande sig til at stoppe ødelæggelsen af ​​skove og andre landskaber inden udgangen af ​​2030. Underskriverne omfatter fremtrædende nationer som Brasilien og Rusland. Alligevel bliver den deadline kritiseret af klimaaktivister som for sent, mens britiske ledere understreger skovenes betydning for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader Celsius.

Erklæringen om at bekæmpe skovrydning støttes af en finansiel pakke til en værdi af over 20 milliarder dollars. Denne aftale dækker lande over hele verden, der er hjemsted for mere end 85 procent af de globale skove, som omfatter Amazonas regnskoven. På trods af disse internationale rammebetingelser er det klart, at skovrydning, især i Amazonas, fortsætter ustoppeligt. De næste par år er afgørende for rent faktisk at gøre en forskel.