Hamburg efterlyser et omfattende koncept mod psykiske trusler efter et angreb
Hamburg stræber efter nye koncepter for at mindske risikoen for psykisk syge efter knivangreb for at forbedre sikkerheden.

Hamburg efterlyser et omfattende koncept mod psykiske trusler efter et angreb
I hansestaden Hamborg løber bølgerne højt, efter at et tragisk knivangreb på hovedbanegården i maj udløste en bølge af forargelse og bekymring. En 39-årig kvinde sårede 18 mennesker alvorligt blot én dag efter, at hun blev løsladt fra en psykiatrisk klinik i Niedersachsen. Højt Verden Det viste sig, at kvinden allerede tidligere havde vakt opsigt for voldshandlinger. Denne truende begivenhed har nu vidtrækkende konsekvenser.
For at forhindre sådanne hændelser i fremtiden har Hamborgs indenrigsmyndigheder indført nye foranstaltninger. Planen er at forbedre det grænseoverskridende samarbejde i håndteringen af psykisk syge mennesker og at etablere et system til tidlig opdagelse af risici. På den kommende indenrigsministerkonference i Bremerhaven vil et tilsvarende forslag til resolution blive drøftet, der sørger for en bedre koordinering mellem sikkerheds- og sundhedsmyndighederne. Formålet er at stille oplysninger om psykiske sygdomme til rådighed for politiet. Disse foranstaltninger er en del af koalitionsaftalen mellem den sort-røde føderale regering, som giver mulighed for tidlig identifikation af risici.
Foreslåede foranstaltninger i detaljer
Et centralt element i planforslaget er etableringen af et nationalt kompetencecenter for risikovurdering, som samler politi og psykologers ekspertise. Dette initiativ blev iværksat som reaktion på hændelser som knivoverfaldet i Hamborg og Jehovas Vidne-skyderi, hvor Hamborg har haft et kompetencecenter for risikovurdering (KORIS) siden oktober 2024. Indtil videre består dette team af omkring 30 eksperter, som arbejder intensivt med potentielt farlige mennesker med psykiske problemer.
Ikke desto mindre viser de aktuelle begivenheder, at disse foranstaltninger ikke er nok: Hamborgs politi havde ingen oplysninger om gerningsmanden før angrebet på hovedbanegården. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt der deles tilstrækkelig grænseoverskridende information. En anden hændelse i pinseweekenden i München, hvor en kvinde også angreb flere personer med en kniv og i sidste ende blev skudt af politiet, illustrerer, hvor hastende det er med forebyggende foranstaltninger. Denne gerningsmand havde også tidligere gjort opmærksom på sig selv gennem iøjnefaldende adfærd.
Mental sundhed i fokus
Mental sundhed er også et varmt emne på europæisk plan. Ifølge WHO Psykisk sygdom rammer over 150 millioner mennesker i den europæiske region, og kun en tredjedel af de ramte får den hjælp, de har brug for. En nystiftet alliance for mental sundhed har sat sig som mål at afhjælpe underskud i plejen for at forbedre situationen på en bæredygtig måde.
Hamborgs forslag til risikovurdering og håndtering af psykisk syge kunne derfor indgå i en mere omfattende strategi. Udvekslingen mellem forskellige myndigheder, hvad enten de er sikkerheds- eller sundhedsmyndigheder, bør intensiveres. Jan Reinecke fra sammenslutningen af tyske kriminalpolitibetjente bakker op om indenrigsstyrelsens tilgange, mens sundhedsministerkonferencen i Weimar også diskuterer informationsudveksling mellem sociale, retslige og sikkerhedsmæssige myndigheder.
Udfordringerne er store, og især i den nuværende tid, hvor social ulighed og stress forårsaget af COVID-19-pandemien er stigende, er det afgørende at effektivt fremme og beskytte mental sundhed. Det er op til os alle at finde løsninger, der både støtter udsatte mennesker og sikrer den offentlige tryghed.
