USA i autoritarisme: Daase advarer mod fare for NATO!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 24. juni 2025 kommenterer konfliktforsker Christopher Daase USA's og NATO's rolle i de nuværende militære spændinger.

Am 24.06.2025 äußert Konfliktforscher Christopher Daase zur Rolle der USA und NATO in aktuellen militärischen Spannungen.
Den 24. juni 2025 kommenterer konfliktforsker Christopher Daase USA's og NATO's rolle i de nuværende militære spændinger.

USA i autoritarisme: Daase advarer mod fare for NATO!

Midt i høje internationale spændinger og kommende NATO-møder presser konfliktforsker Christopher Daase fra Frankfurt på for at få et nærmere kig på de internationale juridiske implikationer af de seneste amerikanske militærangreb mod Iran. Ifølge Daase kan disse angreb ikke kun tolkes som en voldsom eskalering, men også som en "yderligere byrde" for NATO. Videnskabsmanden siger, at Europa seriøst er nødt til at spørge sig selv, i hvilket omfang USA faktisk repræsenterer europæiske interesser, især under Trump-administrationen, som han beskriver som autoritær. Daase advarer indtrængende om de langsigtede konsekvenser af forebyggende krige og ser en voksende kløft mellem amerikanernes og europæernes værdier.

Som [Tagesschau.de](https://www.tagesschau.de/ausland/ Amerika/us-attack-voelkerrecht-100.html) rapporterer, var de amerikanske angreb eksplicit rettet mod iranske atomanlæg. USA's præsident Trump og forsvarsminister Pete Hegseth beskrev operationerne som "meget succesfulde" og en "overvældende succes". Der er dog klar kritik fra folkeretseksperter: Angrebene kan næppe retfærdiggøres i henhold til folkeretten, da FN-pagten forbyder militære angreb uden en umiddelbar trussel. Jochen von Bernstorff, en kendt international lovekspert, beskrev de amerikanske angreb som "klart ulovlige". Det er også interessant, at flertallet af internationale advokater ikke ser Israels ret til selvforsvar mod Iran, selvom amerikanerne ofte bruger dette argument.

NATO og international ret i fokus

Debatten om NATO er ikke ny. Historisk set har medlemslandene gentagne gange skullet forholde sig til spørgsmålet om militære interventioner og deres retsgrundlag. bpb.de beskriver de udfordringer, der er opstået for NATO siden afslutningen på den kolde krig. I løbet af denne tid har rammebetingelserne ændret sig fundamentalt, og mange af de traditionelle konflikter er blevet erstattet af nye, mere komplekse problemstillinger. Behovet for et klart internationalt retsgrundlag for militære engagementer er nu mere eksplosivt end nogensinde og kan bringe den internationale orden i fare, hvis den ikke opretholdes.

Daase udtrykker lave forventninger til det kommende NATO-topmøde i Haag og mener ikke, at USA vil bekræfte sine NATO-forpligtelser. For ham ville det være en succes, hvis der ikke udbrød skandale på mødet. Hans vurdering afspejles også i den bredere diskussion om USA's rolle i NATO, som han mener ønsker at blive reduceret på sigt. Europa står derfor over for udfordringen med at styrke sin egen forsvarskapacitet.

Et andet aspekt, der ikke kan mangle i den aktuelle diskussion, er den truede udhuling af USA's bløde magt. Efterhånden som det globale samfund fortsætter med at kæmpe med konsekvenserne af amerikansk politik, tegner der sig et billede, som ikke kun påvirker relationerne mellem NATO-partnere, men også sætter spørgsmålstegn ved den globale sikkerhedsarkitektur. Daase advarer om, at Trumps politik kan fremskynde USA's globale politiske tilbagegang, som bliver overvåget nøje i andre dele af verden, især i Moskva.

Samlet set er det klart, at konflikten om Iran kan få vidtrækkende konsekvenser for internationale relationer og stabilitet i Europa. Det er stadig at se, hvordan NATO og dets medlemmer vil reagere på udviklingen, og om de vil være i stand til at forsvare deres fælles værdier og interesser.