Hesse planlægger tvangsanmeldelse for psykisk syge efter voldshandlinger!

Hesse planlægger tvangsanmeldelse for psykisk syge efter voldshandlinger!

Efter de seneste måneders chokerende voldshandlinger opstår et afgørende spørgsmål: Hvordan kan vi øge sikkerheden i Tyskland og samtidig beskytte folks rettigheder? Særligt i den sammenhæng diskuteres et muligt indberetningskrav for psykisk syge i Hessen heftigt. Denne idé finder stigende støtte, især efter masseskyderier og terrorangreb, der kaster deres skygge over vores samfund. Ifølge FAZ Motiverne bag sådanne handlinger undersøges intensivt for bedre at kunne klassificere dem. Det være sig amok, terror eller attentat – de politiske og sociale reaktioner på det er næsten identiske, men årsagerne kunne være mere komplekse.

Politisk motiverede handlinger, der har til formål at dræbe et stort antal mennesker, klassificeres som terrorhandlinger. Begivenhederne i Magdeburg i december og tragedien i Hamborg er blot nogle få eksempler, der fik CDU's generalsekretær Carsten Linnemann til at kræve et centralt register for psykisk syge voldsforbrydere. Der er i øjeblikket ikke noget sådant register i Tyskland. Hesse planlægger derfor at registrere visse psykisk syge hos politiet, hvilket igen vil sætte gang i debatten om privat kontra offentlig trivsel.

Psykisk sygdom og radikalisering

Men hvordan hænger psykiske sygdomme og radikalisering i sidste ende sammen? En undersøgelse, der beskæftiger sig intensivt med dette emne, viser, at ikke alle voldshandlinger er knyttet til en islamistisk baggrund. Mange, som en afghaner, der angreb en børnehavegruppe i Aschaffenburg i januar, havde underliggende psykiske sygdomme. Kontoret for beskyttelse af forfatningen spiller her en nøglerolle ved at identificere over 27.000 mennesker med potentiale for "islamisme". Disse omfatter også omkring 480 såkaldte "trusler", hvoraf omkring 100 allerede er varetægtsfængslet. Disse sager gør det klart, at radikal islamisme kun rammer en lille del af den muslimske befolkning, som i alt består af omkring 5,5 millioner fredelige mennesker tiden noter.

Interessant nok har det vist sig, at psykiske lidelser både kan være en årsag og en konsekvens af radikaliseringsprocesser. Mens nogle videnskabelige undersøgelser ikke finder en klar sammenhæng mellem psykiske lidelser og radikalisering, peger andre på den øgede sandsynlighed for psykisk sygdom hos enlige gerningsmænd, som ofte kommer fra et miljø med isolation og mangel på støtte. Disse personer opererer ofte i skyggen af ​​de ideologiske og økonomiske spørgsmål, der omgiver terrorisme.

Rådgivning og forebyggelses rolle

Diskussionen om indberetningspligt rejser også spørgsmålet om, hvordan vi kan reagere hensigtsmæssigt på psykiske lidelser. Fagfolk advarer om, at alvorlige psykiske sygdomme, såsom vrangforestillinger eller autistiske lidelser, kan have en betydelig indvirkning på rådgivningsprocesser. Posttraumatiske belastningsreaktioner og selvmordstanker, som ofte opstår hos de ramte, skal være særligt opmærksomme i arbejdet med radikaliseringspatienter. Her kræves eksperter for hurtigt og effektivt at løse problemer som: bpb påpeger.

Samtidig er forebyggelse afgørende: Skal radikale ideer undgås, skal social isolation og den dertil knyttede psykiske stress tages alvorligt. For mens ideologier fungerer som en ramme, der skaber mening, er faren for radikalisering altid til stede – også blandt mennesker, der er psykisk ustabile.

Emnet er derfor fortsat aktuelt og komplekst. Der skal være en følsom tilgang til både de potentielle gerningsmænd og de berørte grupper i samfundet. Først da kan vi finde en måde, der bringer sikkerhed og individuelle rettigheder i en harmonisk balance.