Hessens kommuner under pres: De sociale udgifter eksploderer!

Hessens kommuner under pres: De sociale udgifter eksploderer!

Tingene koger i Tyskland! Især byer og kommuner kæmper med stigende udfordringer i de sociale udgifter. En aktuel diskussion, der især i Hessen tager fart, drejer sig om reformen af ​​de sociale ydelser med fokus på emnerne bolig- og borgerydelser, børne- og ungdomsvelfærd samt ydelser til asylansøgere. Ifølge n-tv viser en undersøgelse, at omkostningerne til sociale ydelser og personaleomkostninger er steget kraftigt i adskillige distrikter.

Bergstrasse-distriktet har understreget, at kommunernes opgaver omgående skal tilpasses de forbunds- og delstatsregeringers tilgængelige ressourcer. Ellers er der risiko for at være ude af stand til at handle. Dette forstærkes yderligere af en intens strid mellem kansler Friedrich Merz (CDU) og socialminister Bärbel Bas (SPD) om velfærdsstatens høje omkostninger. Distriktsrådet efterlyser nedskæringer i de sociale ydelser, da kommunerne står med et rekordstort underskud på 24,8 milliarder euro. Hovedårsagerne er den kraftige stigning i sociale udgifter og fordoblingen af ​​personaleomkostningerne i de sidste ti år, som Tagesschau rapporterer.

Det haster med reformer

Situationen er især truende i Kassel-distriktet, hvor overførselsomkostningerne er steget fra 98,3 millioner euro i 2015 til omkring 175 millioner euro i 2025 – en stigning på 78 %. Og tendensen viser ingen tegn på at vende, da samfund konfronteres med en række forskellige udfordringer, fra at udvide kredsen af ​​modtagere til højere standarder inden for børne- og ungdomsvelfærd. Werra-Meissner-distriktet rapporterer også om en stigning i udgifterne fra 58,4 millioner euro (2020) til 94,2 millioner euro i år.

Personaleudgifter, der er skudt i vejret på grund af mere omfattende opgaver og høje overenskomster, volder kommunerne problemer. I Vogelsberg-kvarteret går anslået 70 til 80 procent af de kommunale udgifter eksempelvis til lovregulerede opgaver, hvilket massivt begrænser kommunernes handlemuligheder.

Økonomisk situation kort fortalt

Selvom byerne og kommunerne i Tyskland tjente mere sidste år, kunne rekordunderskuddet ikke undgås. Kontrasten er slående: Mens indkomsten steg med fem procent, steg udgifterne med ti procent! Selvom kommunerne investerede imponerende 52 milliarder euro, er investeringsefterslæbet nu på omkring 216 milliarder euro.

Ser man lidt længere tilbage, er de offentlige udgifter og indtægter i Tyskland steget uafbrudt siden 1950. Ikke desto mindre oversteg udgifterne i de fleste år indtægterne - en tendens, der er blevet ved med at stivne de seneste år. Federal Agency for Civic Education påpeger, at gældsbyrden steg til rekordhøje 2.446 milliarder euro i 2023, mens statsandelen var 48,6 %.

Behovet er stigende, især i Nordrhein-Westfalen. En fjerdedel af den tyske kontantlånsmængde står kun for ni byer, hvilket tydeligt illustrerer finanskrisesituationen. I disse tider, hvor kravene til social infrastruktur vokser, bliver det stadig vigtigere, at de føderale, statslige og lokale regeringer arbejder sammen om at finde løsninger for at bevare lokalsamfundenes handleevne. Befolkningen i lokalsamfundene står over for en stor udfordring, og det kan ikke benægtes, at der er en rigtig stor bekymring i luften.