Giftmordsskandale: Historiker afslører Stienken-sagen i Lindern!

Giftmordsskandale: Historiker afslører Stienken-sagen i Lindern!

Den 16. juni 2025 udkom en ny bog af lokalhistorikeren Johannes Bollen, som giver et dybt indblik i en tragisk mordsag fra den nationalsocialistiske tid. Titlen "Rattenkraut im Labor" kaster lys over de kontroversielle omstændigheder omkring henrettelsen af ​​landarbejder Anton Stienken, der i 1937 blev dømt for drabet på sin hustru Maria. Bollen rekonstruerer begivenhederne præcist og udelader intet. NWZonline rapporterer, at von Stienken-sagen er et eksempel på retsvæsenets vilkårlighed under nazitiden.

Drabssagen begynder med de alvorlige anklager, der blev fremsat mod Anton Stienken. Mellem februar og april 1935 siges han at have forgiftet sin kone med arsenik. Disse anklager blev understøttet ikke kun af et vigtigt vidne, Berta Niemann, men også af et anonymt brev, der alarmerede politiet og begyndte med "Giftmord! Efterforskning!" blev overskrevet. På trods af de talrige uoverensstemmelser i retssagen, herunder Stienkens manglende juridiske repræsentation, blev han dømt til døden den 8. april 1937.

Den fine retfærdighedsgrænse

Betingelserne, hvorunder Stienken blev forhandlet, var alt andet end fair. Ifølge Bollen havde Stienken ringe chance for en retfærdig rettergang uden advokatbistand i 1936. Det bliver endnu tydeligere, når man tænker på rollen som Lastrup lokalpolitimand Ripken og NSDAP lokalgruppeleder Dr. Ernst Stricker, som begge udtrykte negative meninger om ham. Domfældelsen blev efterfulgt af henrettelse den 4. november 1937, og Stienkens lig blev stillet til rådighed for patologisk afdeling ved universitetet i Göttingen, uden at der blev sat en grav for ham.

Bollens værk, der udkom under titlen "Nazi vilkårlig retfærdighed. Rekonstruktion af en historisk sag", tager læserne med på en følelsesladet rejse gennem tidens uretfærdigheder. Udover at fortælle historien om mordsagen, diskuterer bogen også politiets efterforsknings vilkårlighed og det nazistiske retssystems politiske baggrund. På den måde giver det ikke kun et klart billede af retssystemet, men også en følelse af medmenneskelighed i et mørkt kapitel af historien.

Politisk kontekst og historiske rødder

Anton Stienkens historie kan ikke ses isoleret. Det er indlejret i den komplekse struktur af det tyske retssystem under nationalsocialismen, som adskilte sig meget fra det allerede eksisterende Weimar-retssystem. Efter Første Verdenskrig forblev retsvæsenet stort set monarkisk, hvilket førte til politisk forfølgelse og diskrimination. Med nationalsocialisternes fremkomst blev den eksisterende lovgivning et redskab til deres omorganisering af magten, og politiske modstandere blev strengt forfulgt.

Hvordan doebeln-im-ns.de Som han beskriver, blev retsvæsenet bragt på linje og brugt som et instrument til implementering af racistiske love og forfølgelse af minoriteter. Stienkens sag er et eksempel på, hvordan retssystemet under nazistisk styre fungerede - ofte uden hensyntagen til lov og orden.

Bollens anmeldelse rundes af med en omfattende analyse af de politiske begivenheder og virkningerne på menneskers liv i denne kritiske tid. Dette gør det klart, at det at huske og komme overens med historien ikke kun er en pligt, men også en nødvendighed for at lære af fortiden.

Bogen kan købes som paperback under ISBN 9783910347649 og som EPUB under 9783910347656, og den inviterer alle læsere til at engagere sig i dette vigtige emne og genoverveje spørgsmålene om retfærdighed og fortidens forseelser. Håndtering af sådanne sager er fortsat af stor betydning i dag og hjælper med at bevare hukommelsen.