Niedersachsen i økonomisk nød: kommuner kræver akut støtte!

Niedersachsen i økonomisk nød: kommuner kræver akut støtte!

Der er stor begejstring i tyske kommuner om den seneste udvikling inden for finanspolitikken. Den 25. juni 2025 nåede forbundsstaterne og forbundsregeringen til enighed om den såkaldte "økonomiske booster", som trods alle forhåbninger er forbundet med en lang række udfordringer. Den føderale regering planlægger at fremme investeringer, men de lokale myndigheder er bekymrede for deres økonomi. De Harburg-distriktet peger på, at midler til skoler, veje og velfærdsstat afhænger af den økonomiske situation.

Hvor dårlige er de kommunale finanser? Ifølge Sammenslutningen af ​​Byer og Kommuner er der de seneste to år akkumuleret et underskud på over 30 milliarder euro. Bekymringerne er derfor ikke ubegrundede, da tidligere økonomisk stabile kommuner nu er i vanskeligheder. "Investeringsløfteren" skal give skattefordele, men det kan samtidig føre til et underskud i kommunernes kasse. Finansiering på i alt 100 milliarder euro er målrettet til at fremme udvidelsen af ​​daginstitutioner og omdannelsen af ​​grundskoler, men den strukturelle lettelse er stadig tvivlsom. Behovet for at forenkle og fremskynde den offentlige indsats er trods alt blevet mere end klart.

Detaljer om den økonomiske booster og dens konsekvenser

Aftalen foreskriver, at erhvervsskattetab vil blive kompenseret med kompensationsbetalinger finansieret af momsindtægter. En arbejdsgruppe forventes at afklare de præcise modaliteter i de kommende dage, selvom det fortsat er usikkert, om denne kompensation vil være fuldstændig eller kun delvis. Meningerne om de økonomiske konsekvenser er delte: Mens nogle taler om et vigtigt skridt, advarer andre om et "hidtil uset kollaps i de kommunale finanser". Uwe Zimmermann fra den tyske sammenslutning af byer og kommuner udtrykker bekymring over udviklingen og opfordrer til kompensation baseret på tilslutningsprincippet for at kompensere for kommunernes underskud.

Hertil kommer, at manglen på lokale skatteindtægter på grund af investeringsforstærkeren anslås til omkring 46 milliarder euro, hvilket kan få drastiske konsekvenser for kommunerne i årene 2025 til 2029. Det skal her bemærkes, at økonomisk støtte fra forbundsregeringen udtrykkeligt er beregnet til stærkt forgældede kommuner, som det også er tilfældet pr. ZDF rapporteret. Forbundsdagen vil behandle spørgsmålet på torsdag, men der er endnu ikke opnået mere klarhed i drøftelserne mellem premierministrene.

Udfordringen består

De økonomiske reserver, der blev opbygget i bedre tider, er allerede opbrugt. I lyset af denne udvikling er spørgsmålet fortsat, hvordan kommunerne skal overkomme deres udfordringer. Et kig ind i fremtiden viser, at et investeringsefterslæb på omkring 190 milliarder euro bringer den kommunale infrastruktur i fare. Bekymringerne er ikke kun en teoretisk konstruktion, men konkrete: Mangel på investeringer kan bringe social samhørighed i fare og føre til stigende utilfredshed blandt befolkningen.

Sammenfattende kan man sige, at selvom de seneste tiltag ser ud til at være et glimt af håb, fremhæver de også de risici og udfordringer, som kommunerne står over for. Den kommende periode vil vise, om de politiske tanker om investeringsløftet rent faktisk vil aflaste kommunerne, eller om de blot er endnu et kapitel i sagaen om kommunal økonomisk nød. Det er fortsat spændende, og fokus skal være tydeligt på udviklingen omkring kompensationspakken og de tilhørende beslutninger.