Behrens kræver konsekvenser efter fatal hændelse i Friedland!

Behrens kræver konsekvenser efter fatal hændelse i Friedland!

I forbindelse med den tragiske hændelse i Friedland, hvor en 16-årig pige mistede livet, indrømmede Niedersachsens indenrigsminister Daniela Behrens (SPD) for nylig en klar forseelse fra de ansvarlige myndigheders side. Den 11. august blev eleven skubbet foran et tog af Muhammad A., en 31-årig mand fra Irak. Behrens og Klaus Dierker, formand for statens modtagelsesmyndighed (LAB), forklarede delstatsparlamentets indenrigsudvalg, hvordan denne hændelse kunne være sket. Efter begivenhederne kom myndighederne under kritik, fordi A. ikke kunne tages i varetægt i afventning af udvisning før hændelsen. Ansøgningen om at anholde den påståede gerningsmand blev afvist af Hannover District Court, og LAB indgav ikke en klage, fordi A. skulle have været løsladt om tre dage. Behrens beskrev dette som "uforståeligt".

Reaktionerne på tragedien er klare: CDU og AfD har mistanke om, at LAB's ansøgninger var uprofessionelle. Delstatens parlament efterlyser nu vidtrækkende reformer i håndteringen af ​​afviste asylansøgere. Behrens planlægger at udvikle "modelansøgninger om tilbageholdelse" for at sikre, at der i fremtiden indgives klager i lignende sager. Dette er særligt vigtigt, fordi A. allerede tidligere havde udvist mistænkelig adfærd, men ikke blev anholdt.

Utilstrækkelige rammebetingelser

Det væld af udfordringer, som den statslige modtagelsesmyndighed står over for, afspejler sig også i bemandingsniveauet: Der er i øjeblikket opslået 58 stillinger til tilbagevenden, men kun 11 af dem er besat. LAB-præsident Dierker rapporterede om store vanskeligheder med at rekruttere tilstrækkeligt personale, hvilket påvirker effektiviteten af ​​myndigheden. Desuden hindrer en tvist om løninddeling besættelsen af ​​ledige stillinger, som Behren forklarede.

Ud over disse interne problemer er de juridiske rammer også i fokus. Behrens har til hensigt at ændre de høje juridiske hindringer for tilbageholdelse af personer, der skal forlade landet. Det er på nuværende tidspunkt kun muligt at søge om forvaring, hvis opholdsstedet er kendt - en omstændighed, der betragtes som ulogisk. I denne sammenhæng planlægger Behrens et initiativ fra forbundsrådet for at gøre ansøgninger om frihedsberøvelse lettere.

Sårbarhedens rolle

Et centralt punkt i diskussionen om Friedland-sagen er faren for kvinder med en migrations- og flygtningehistorie. Sådanne kvinder har ofte særlig risiko for at blive udsat for kønsbaseret vold og partnervold. De usikre levevilkår og den tilhørende sociale isolation øger deres sårbarhed. Disse aspekter skal absolut tages i betragtning i fremtidig lovgivning og beskyttelsen af ​​de voldsramte DJB understreget.

Istanbul-konventionen fastslår, at kontraherende stater skal træffe foranstaltninger til at beskytte dem, der er berørt af udenlandsk vold. Opholdstilladelser til kvinder, der er udsat for vold i hjemmet, bør også gives uanset deres partners opholdsstatus. Men det er netop her, der er et stort hul i den tyske opholdslov, som ikke tilbyder en omfattende beskyttelse til mennesker, der er ramt af vold.

Den nuværende situation efter Friedland-sagen har gjort behovet for reform særligt klart. Der skal ikke kun foretages ændringer med hensyn til udvisningsprocedurer; støtten til dem, der er berørt af vold, bør også hurtigst muligt forbedres. Behrens har allerede annonceret det første skridt i denne retning.