Bekæmp klankriminalitet: Flere og flere razziaer i Niedersachsen!

Bekæmp klankriminalitet: Flere og flere razziaer i Niedersachsen!

I de sidste par uger har spørgsmålet om klankriminalitet igen taget bølger i Tyskland. Fokus er på forskellige kriminelle grupper, der er præget af familieforhold og fælles etnisk oprindelse. Politiet har gentagne gange rapporteret om deres undersøgelser i denne sammenhæng, især i Niedersachsen, hvor en definition af indenrigsministeriet angiver, at klaner repræsenterer kriminelle grupper, der er forbundet med tætte familiebånd. Denne definition stilles dog gentagne gange i tvivl. NDR rapporterer bekymringer udtrykt af Thomas Müller, efterforsker ved Bremen politi. Han kritiserer, at begrebet klankriminalitet ofte skaber en generel klassificering af mennesker baseret på deres familiestruktur. For eksempel kan alle møllere betragtes som potentielt kriminelle. Denne tilgang får mange stemmer til at tale om "organiseret kriminalitet" eller "kriminelle bander".

Problemet strækker sig dog endnu længere. I Nordrhein-Westfalen, Berlin og Niedersachsen er bekæmpelse af klankriminalitet et centralt anliggende for myndighederne. Indenrigsminister Herbert Reul advarer om, at den sociale orden er truet af klankriminalitet. Masseslagsmål, smykketyverier og røverier forekommer ofte. Højt Deutschlandfunk Dette fører gentagne gange til razziaer, som det seneste i nattelivet, for at undersøge forbindelserne mellem klaner og udsmiderscenen. Tallene taler for sig selv: I Nordrhein-Westfalen blev der registreret omkring 7.000 forbrydelser begået af klanmedlemmer i 2023, hvilket betyder en stigning på næsten 7 % i forhold til året før.

Statistiske overvejelser og sociale udfordringer

Kritikken af ​​begrebet "klankriminalitet" bliver stadig højere. Observatører advarer mod racistiske stereotyper og anbefaler, at dette udtryk afskaffes. Rapportering om klankriminalitet refererer ofte til store familier af arabisk, tyrkisk eller kurdisk oprindelse, hvilket fører til massiv stigmatisering af de berørte. Forbundskriminalpolitiet (BKA) beskriver klankriminalitet som kriminel adfærd hos klanmedlemmer, hvor deres egne normer er placeret over det tyske retssystem Føderal situationsrapport om "Organiseret kriminalitet" aktuelle udviklinger og muligvis også deres internationale dimension er dokumenteret.

Et andet problem er den såkaldte "klanmarkør"-liste i Niedersachsen, som kan føre til vilkårlige tildelinger. Kritikere opfordrer til, at denne tilgang afskaffes, fordi den resulterer i systematisk diskrimination. Politiet har nu også erkendt, at der skal stilles spørgsmålstegn ved begrebet klankriminalitet, selvom delstatsregeringen gentagne gange understreger, at sikkerhedssituationen tages alvorligt. Indenrigsminister Reul mener, at razziaer som led i en nultolerancepolitik bør øge borgernes følelse af sikkerhed, på trods af et fald i optøjer fra 179 i 2018 til 37 i 2022.

Sammenfattende kan man sige, at debatten om klankriminalitet i Tyskland er kompleks. Mens myndighederne tager strenge skridt mod denne form for kriminalitet, er spørgsmålet om mærkning og de dermed forbundne sociale konsekvenser fortsat åbent. En objektiv diskussion om mulige alternativer til fælles begreber kunne være med til at mindske fordomme og forbedre sikkerhedssituationen.