Patriarkalske strukturer: Hvorfor vold mod kvinder vokser i Tyskland

Patriarkalske strukturer: Hvorfor vold mod kvinder vokser i Tyskland

Der er et stort problem i Tyskland, som er i mørket, og som det haster med at bringe frem i lyset. Carolin Weyand, specialadvokat i strafferet og bestyrelsesmedlem i UN Women Germany, gør tydeligt opmærksom på, at patriarkalske strukturer i tysk seksuel strafferet underminerer ligestillingen mellem kvinder og mænd. Umiddelbart kan den lighed, der er nedfældet i grundloven, virke som en lille stråle af håb, men virkeligheden er i praksis ofte en helt anden. Så rapporterer az-online at denne ulighed kan ses på forskellige områder: fra den kønsbestemte lønforskel til kønsplejeforskellen til ensidige ansættelser til ledelsesniveauer.

Spørger man sig selv, hvor rødderne til vold mod kvinder og piger kommer fra, bliver der en klar sammenhæng. Ifølge Weyand er den manglende ligestilling direkte forbundet hermed. Selvom tysk seksuel straffelov er blevet reformeret i de senere år, er den stadig langt fra perfekt. Der er brug for mere end blot kosmetiske ændringer.

Reformer i seksuel straffelov

Den sidste omfattende reform fandt sted i 2016, selvom afgørende punkter såsom voldtægtsforbrydelsen fortsat er problematiske. Dette kræver offerets klart modstridende vilje – et krav som nogle ofre ofte finder utilstrækkeligt. Dette bliver særligt kritisk, fordi undersøgelser viser, at mange kvinder reagerer passivt i voldelige situationer, hvilket ofte tolkes negativt i straffeloven.

Et af Weyands krav er indførelsen af ​​"kun et ja er et ja"-reglen. Med denne forordning bør ansvaret klart ligge hos gerningsmanden. I forbindelse med dette emne nævnes verbal eller ikke-verbal seksuel chikane, kendt som catcalling, også som et væsentligt svagt punkt i eksisterende seksuel straffelov. I øjeblikket omfatter lovovertrædelsen seksuel chikane kun fysisk berøring, hvilket ikke i tilstrækkelig grad afspejler problemets alvor.

Presset på politikerne vokser, fordi SPD's folketingsgruppe allerede er forpligtet til at straffe catcalling. Forbundsjustitsministeren planlægger at undersøge dette spørgsmål mere detaljeret. Kritikere af initiativet udtrykker bekymringer over verificerbarheden af ​​sådanne handlinger. Weyand ser derimod manglende mulighed for bevisførelse i mange andre seksualforbrydelser, hvorfor det ikke skal anses for at være en begrundelse for at afskaffe reglementet.

Skridt i den rigtige retning

Regeringen har allerede indført en række tiltag, herunder indførelse af elektroniske ankelarmbånd og skærpelse af stalkingforseelser. Men Weyand mener, at disse skridt ikke er nok. Hun efterlyser et samlet koncept til bekæmpelse af vold mod kvinder, som også skal omfatte større fremme af ligestilling på forskellige områder af samfundet.

Politisk engagement er afgørende, og Weyand understreger behovet for at skabe klare retningslinjer for at fremme ligestilling. Mobiliseringen af ​​yngre generationer giver legitim grund til optimisme. Måske er det denne unge, dynamiske bevægelse, der kan skabe mærkbare forandringer i de kommende år.

Det mangler at se, hvordan det politiske landskab udvikler sig, og hvilke reformer der rent faktisk bliver gennemført. Én ting står dog klart: Der er noget på færde, og stemmerne skal høres.